Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Stær

Forekomst og bestandsudvikling

Af registreringerne udført under DOF’s punkttællingsprogram fremgår det, at bestanden af stær i Danmark har været i vedvarende tilbagegang fra senest 1976 og frem til i dag. Bestanden er reduceret med 60 % over de seneste 40 år, svarende til en gennemsnitlig, årlig tilbagegang på 2,2 % (Heldbjerg m.fl. in press). Antages det, at den danske bestand var på 400.000-600.000 par i 2000 (BirdLife International 2004), betyder dette, at Danmark har mistet 313.000-470.000 ynglepar siden midten af 1970’erne (Heldbjerg m.fl. in press).

For 2011 har Pihl & Fredshavn (2015) angivet en bestandsstørrelse på min. 270.000 ynglepar. Det er den bestandsstørrelse, der er indrapporteret til EU i relation til Artikel 12. Dette skøn er baseret på punkttællingsindekset kombineret med en omregning ud fra tidligere tal med de usikkerheder, disse måtte rumme. Den europæiske bestand er i 2015 vurderet til at være 28,8-52,4 mio. fugle (BirdLife International 2015b).

En nylig sammenstilling af informationer (Heldbjerg m.fl. 2016) tyder på, at tilbagegangen i Danmark (og i flere andre lande) i væsentlig grad kan tilskrives den indskrænkning, der er sket i de arealer, der græsses af fx malkekøer, og hvilken ’kvalitet’ de tilbageværende græsningsarealer har. Det afgræssede areal er blevet mindre, bl.a. fordi køer i stigende omfang bliver holdt inden døre året rundt. En stigende andel af græsarealerne i Danmark udgøres af græs dyrket med henblik på produktion af ensilage.

I Holland og i Storbritannien ser det ud til, at faldet i bestandene i væsentlig grad skyldes, at dødeligheden blandt ungfuglene er steget (Freeman m.fl. 2007). Den øgede dødelighed i det første leveår menes at være relateret til faldende adgang til egnede fødesøgningssteder uden for yngletiden, især mangel på afgræssede enge (se Freeman m.fl. 2007).

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2018