Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Canadagås

Forekomst og bestandsudvikling

Canadagås er ikke hjemmehørende i Europa, men vidt udbredt i USA og Canada. Den blev udsat på De Britiske Øer i 1600-tallet og i Sverige i 1930’erne, og har begge steder i dag etableret sig med store ynglebestande (Bønløkke m.fl. 2006).

Canadagås er en fåtallig ynglefugl i Danmark (25-50 par, Grell 1998), men almindelig vintergæst fra store ynglebestande i Norge og Sverige. Canadagæssene ankommer til Danmark i stort tal i begyndelsen af november og de fleste har forladt landet ved udgangen af marts. Det største antal træffes i Sydøstdanmark (svenske fugle) og i Nordjylland, hvor norske fugle dominerer i Nordvestjylland, mens fugle fra begge bestande forekommer i Nordøstjylland (Bønløkke m.fl. 2006).

Den samlede bestand har været i kraftig vækst. Bestandsstørrelsen opgøres ikke af Wetlands International, fordi det er en ikke-hjemmehørende bestand i Europa, men antallet i Danmark i januar steg jævnt fra begyndelsen af 1990’erne til 2003, hvorefter det atter er aftaget (Fig. 4.3.18). Den svenske vinterbestand er i samme periode vokset fra knap 15.000 til 55.000 individer (Nilsson 2008). Den samlede bestand kan ikke opgøres uden data fra Tyskland, men de aktuelle danske og svenske tal giver en bestand på mindst 65.000 fugle.

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten