Skovmåren færdes sjældent på åbne arealer. Den findes oftest i større blandingsskove med åbne lysninger. I andre lande forekommer skovmåren imidlertid også i kulturlandskabet og ved bebyggelse.
Skovmår findes i det meste af Danmark, men er alligevel fåtallig her. I Europa er skovmåren vidt udbredt fra nåleskovenes nordlige grænse i nord til Middelhavet i syd.
Skovmår og husmår ligner hinanden meget, men kan skelnes på såvel ydre som indre kendetegn, omend de fleste af de ydre kendetegn er meget variable og ofte vil fremstå som en blanding af de to arter i deres mest karakteristiske udgave, fx halsplettens farve og udformning (Jensen & Jensen 1970, van Maanen 2013). I levende live er en mår lettest at artsbestemme, hvis den fx sidder i en fælde, så man kan observere den i længere tid og under gode lysforhold. Derimod er det meget svært og mange gange umuligt at lave en sikker artsbestemmelse i en jagtsituation, hvor der oftest under stort tidspres og dårlige lysforhold skal tages beslutning om afgivelse af skud, hvis en mår bliver drevet ud fra skjul i en bygning eller en kvasbunke og springer hurtigt søger mod nærmeste dækning.
