Bæver blev reintroduceret i Vestjylland i 1999 og i Nordsjælland i 2009-2011 (MFVM 2020). I dag har arten en sammenhængende udbredelse med faste bosteder i Flynder Å-systemet og andre vandløb omkring Nissum Fjord (Ramme Å, Nees Sund, Grønkær Bæk og Damhus Å, Nørresø og Husby Sø) i Vestjylland (Sunde & Elmeros 2020). Der er endvidere stedfaste bævere i Storå-systemet og på enkelte lokaliteter i Karup Å- og Skjern-Å-systemerne, i Vesthimmerland og det sydlige Thy (Fig. 3.3.1.1). Desuden er der spredte observationer af bæver andre steder i Midt- og Vestjylland ned til Holtum Å. Bestanden i Nordsjælland er fortsat begrænset til Arresø og dens opland (Nitschke & Bertelsen 2015).
Ud fra antallet af besatte territorier (aktive bosteder) estimeres bestanden i Jylland til omkring 250 bævere, mens antallet på Sjælland anslås til 50 individer (Sunde & Elmeros 2020). Begge bestande vurderes at være stigende.
De danske bestande er aldeles isolerede fra de nærmeste bestande. I Tyskland findes bæver bl.a. i Elben opstrøms Hamburg samt enkelte steder nord for Hamburg (Bundesamt für Naturschutz 2019). I Sverige er bæver udbredt i Midt- og Nordsverige ned til en linje mellem Göteborg og Norrköping (https://artfakta.se/rodlistan). Syd herfor er der spredte forekomster i Småland.
