Mårhunden hører til hundefamilien, og den har sin naturlige udbredelse i store dele af østen.
I årene 1929-1955 blev der udsat omkring 9000 mårhunde i den europæiske del af det tidligere Sovjetunionen (Ukraine, Hviderusland, Rusland og Letland). Dette skete for at få et nyt jagtobjekt og på grund af pelsens høje værdi. Mårhundens spredning er sket utroligt hurtigt, og fra 1935-1984 spredte den sig over 1,4 mio. km2 af Europa.
Mårhunden er jf. ovenstående en ikke-hjemmehørende art i Danmark, og den vil kunne udgøre en trussel mod primært padder og jordrugende fugle. Desuden kan mårhunden være bærer af en lang række af de sygdomme, som rammer hundefamilien fx hundesyge, Parvovirus m.m.
Fra 2009 til 2015 femdobledes det årlige antal observationer af dødfundne og dræbte mårhunde fra 40-50 til 221. I de første otte måneder af 2016 registreredes 176 observationer, svarende til et forventet fremskrevet antal på 284 ved årets udgang. Dette svarer til en gennemsnitlig årlig stigning på 32 %.
