Taffeland forekommer i Danmark som både ynglende, på træk og overvintrende. Den danske ynglefuglebestand blev i seneste Artikel 12-afrapportering anslået at tælle 339 par og som værende stabil (Fredshavn m.fl. 2019b). Bestandstallet der dog er nedjusteret til 267 par i det nye udkast, men udviklingen fortsat som stabil (Fredshavn m.fl. 2025b), dette med henvisning til DOF’s punkttællinger (Vikstrøm m.fl. 2023). Begge tal er dog pga. et begrænset datasæt behæftet med betydelig usikkerhed. Arten yngler fortrinsvis i det østlige Danmark samt i Østjylland (Vikstrøm & Moshøj 2020). 

Ynglefuglebestanden i det østlige Europa, hvor den tætteste bestand af arten findes, har derimod været kraftigt faldende over de sidste 30 år (Fox m.fl. 2016). 

Den danske overvintringsbestand af taffeland blev i 2023 opgjort til ca. 6.600 individer og har på fire landsdækkende midvintertællinger i perioden 2013-2023 været på mellem 3.659-9.220 fugle (Nielsen m.fl. 2024). Artens bestandsudvikling ved midvinter er betegnet som værende i moderat tilbagegang, både for perioden 2012-2023 (Fig. 3.2.5.1A) og for perioden 1987-2023 (Nielsen m.fl. 2024). 

Den relevante flywaybestand af taffeland tæller ca. 150.000 individer og vurderes at være i tilbagegang (Wetlands International 2022). Bestanden omfatter ynglefugle fra den vestlige og nordlige del af Europa, herunder det vestlige Rusland (se flyways i Scott & Rose 1996, Wetlands International 2022). Flywaybestanden er i moderat tilbagegang på langt sigt (1969-2023) og stabil på kort sigt (2014-2023) (Wetlands International 2025a), men bestandsestimatet fastholdes på 150.000 fugle i udkastet til AEWA CSR9 (Wetlands International 2025b).  

Baseret på genfund af ringmærkede danske ynglefugle er det estimeret, at ca. 25 % af ynglebestanden overvintrer i Danmark, mens omkring 75 % trækker mod sydvest og overvintrer primært på De Britiske Øer og i den nordlige del af Frankrig (Bønløkke m.fl. 2006). Mange genmeldinger er af skudte fugle, hvorfor der selvfølgelig vil være en bias mod lande, hvor der foregår/har foregået jagt på arten. Der er kun ringmærket få taffelænder efter 1990 og de fleste genmeldinger er derfor af ældre dato (Bønløkke m.fl. 2006). En eventuel forskydning af overvintringsområdet i forbindelse med f.eks. ændret klima, er dermed ikke indeholdt i data.
Den danske vinterbestand af arten varierer i antal med vinterens hårdhed, og der bliver registreret flest fugle i milde vintre (Pihl 2000). Om vinteren forekommer arten fortrinsvis i de sydlige og sydøstlige dele af landet samt i nogen udstrækning også i Østjylland (Nielsen m.fl. 2024). De forekommer langt overvejende i søer og nor, men også i nogen udstrækning i beskyttede, lavvandede dele af de danske farvande. Forekomster på havet stiger i forbindelse med kolde perioder, hvor søer og nor fryser til. I Danmark forekommer arten ofte i større antal om efteråret end om vinteren, hvorfor den i forbindelse med NOVANA-programmet ud over midvintertællingerne også overvåges i oktober.

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2026