Taffeland forekommer i Danmark som både ynglende, på træk og overvintrende. Den danske ynglefuglebestand anslås at tælle knap 350 par (Fredshavn m.fl. 2019a). Arten yngler fortrinsvis i det østlige Danmark samt i Østjylland (Vikstrøm & Moshøj 2020). Den danske ynglefuglebestand betegnes som værende stabil (Freds-havn m.fl. 2019a). Ynglefuglebestanden i det østlige Europa, der er artens hovedyngleudbredelse, har derimod været kraftigt faldende over de sidste 30 år (Fox m.fl. 2016).
Den samlede flywaybestand af taffeland tæller ca. 200.000 individer (Wetland International 2021) og for-modes at omfatte fugle fra ynglebestande i Skandina-vien og Rusland. Der beskrives en bestandsudvikling med 47 % fald over de forgangne 17 år, hvilket svarer til tre generationer for taffeland (Nagy & Langendoen 2020).
Den danske overvintringsbestand af taffeland blev i 2018 beregnet til ca. 3.500 individer. Artens bestandsudvikling ved midvinter blev betegnet som fluktuerende, både for perioden 2007-2018 (Fig. 3.2.4.1A) og 1980-2018 (Fredshavn m.fl. 2019a). Det er uvist, i hvor høj grad taffelænder, der yngler i Danmark, overvintrer i landet. Arten varierer i antal med vinterens hårdhed, og der bliver registreret flest fugle i milde vintre (Pihl 2000). Den danske vinterbestand forekommer fortrinsvis i de sydlige og sydøstlige dele af landet samt i nogen udstrækning også i Østjylland (Nielsen m. fl. 2019). De forekommer langt overvejende i søer og nor, men også i nogen udstrækning i beskyttede, lavvandede dele af de danske farvande. Forekomster på havet stiger i forbindelse med kolde perioder, hvor søer og nor fryser til. I Danmark forekommer arten ofte i et større antal om efteråret end om vinteren, hvorfor den i forbindelse med NOVANA-programmet også overvåges i oktober.