Aarhus Universitets segl

Ederfugl

Forekomst og bestandsudvikling

Ederfugl forekommer i Danmark både som ynglefugl, på træk og overvintrende. Antallet af ynglende ederfugle har overordnet set været stabilt i perioden fra 1990 til 2010, hvor der blev anslået en bestand på omkring 25.000 par, men der har været lokale ændringer med fremgang i nye områder og tilbagegang i ældre kolonier samt markante lokale svingninger pga. udbrud af fuglekolera (Christensen & Bregnballe 2011). Specielt har bestanden på Christiansø været udsat for tilbagegang, hvilket hænger sammen med en flerårig periode med dårlig ynglesucces og med stor dødelighed blandt gamle hunner.

Bestandsestimatet på 18.383 par i 2018 er baseret på en matematisk fremskrivning af den optalte ynglebestand i 2010 ud fra ændringer i DOF’s ynglepunkttællinger i de efterfølgende år. Med de usikkerheder, der er tilknyttet landbaserede punkttællinger vedrørende arter, der opholder sig på søterritoriet, må bestandsvurderingen derfor tages med forbehold. Der gennemføres i 2020-2022 en national optælling af ynglende ederfugle.

Den samlede flywaybestand af ederfugle omfatter ynglefugle fra Østersøen, Sydnorge, Danmark, Tyskland og Holland. Overordnet er bestanden gået kraftigt tilbage med op mod 50 % i perioden 1990-2010 og vurderes fortsat at være i tilbagegang (Lehikoinen m.fl. in prep.), hvilket ikke helt er i overensstemmelse med vurderingen som stabil under den europæiske rødliste og de internationale vandfugleopgørelser (BirdLife International 2015, Nagy & Langendoen 2018, 2020, jf. artstabel og Fig. 3.1.16.1 A). Uoverensstemmelserne relaterer til forskellige vurderinger af bestandsudviklingen baseret på optællinger af hhv. ynglende og overvintrende fugle. Tilsvarende blev der i perioden 1990-2000 dokumenteret tilbagegang i vinterkvarteret (Desholm m.fl. 2002), mens der blev registreret en markant tilbagegang i antallet af ynglende fugle i den samlede bestand i perioden 2000-2010, som primært kan tilskrives store reduktioner i ynglebestandene i Sverige og Finland (Ekroos m.fl. 2012).

Andelen af ungfugle og andelen af gamle hunner blandt ederfugle nedlagt i Danmark har været faldende siden 1990’erne (Lehikoinen m.fl. 2008), hvilket indikerer, at en øget dødelighed blandt hunner og en generelt faldende reproduktion, som ikke er relateret til jagt, sandsynligvis har været medvirkende årsager til den nedadgående bestandsudvikling. Dette støttes af omfattende modelberegninger (Tjørnløv m.fl. 2019, Tjørnløv 2020).

Andelen af hunner i vildtudbyttet er faldet fra ca. 40 % før 1990’erne til ca. 25 % frem til 2013, og et fald i andelen af hunner under forårstrækket gennem Østersøen er dokumenteret ved trækfugletællinger i perioden 2013-2019 (Berg & Bregnballe 2020).

De danske farvande udgør et meget vigtigt raste- og overvintringsområde for ederfugle i den samlede flywaybestand. De estimerede totaltal for rastende ederfugle i vinterperioden baseret på landsdækkende optællinger har vist, at der opholdt sig 503.500-793.500 ederfugle i 2013 og 396.000-592.000 i 2016 i danske farvande (Holm m.fl. 2018, Nielsen m.fl. 2019). Disse tal indikerer, at danske farvande kan udnyttes af op til 65-75 % af den samlede flywaybestand i vinterperioden, dog med forventet variation inden for og mellem sæsoner.

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022