Skeand er en fåtallig ynglefugl i Danmark, som ved Atlas III-undersøgelsen (2014-2017) blev registeret som sikkert ynglende i 83 kvadrater og sandsynligt ynglende i 104 (Vikstrøm & Moshøj 2020). Hovedparten af de sikre yngleforekomster er registreret på Øerne, langs vestkysten af Jylland samt i et bælte tværs over Jylland ved Limfjorden. Ynglebestanden blev i 2017 estimeret til 459 par. Bestandsudviklingen har været stabil i de seneste 10 år (Fredshavn m.fl. 2019a), men ynglebestanden er halveret siden midten af 1990’erne, hvor bestanden ved Atlas II (1993-1996) blev vurderet til at være på 800-1.000 par (Grell 1998). Ud over ynglefuglene besøges Danmark af trækgæster fra yngleområder øst for landet, især ynglefugle fra Sverige, Finland og Rusland (Scott & Rose 1996, Bønløkke m.fl. 2006). Forekomsten af arten i Danmark topper i september eller oktober. Antallet opgjort i disse måneder har i årene 2004-2019 varieret betydeligt fra år til år (mellem 4.200 og 8.100 fugle) (Holm m.fl. 2021). Rastebestanden steg fra 198’0erne frem til midten af 1990’erne, men synes, når der ses bort fra store årlige variationer i antal, at have stabiliseret sig på dette højere niveau siden da (Holm m.fl. 2021) og således også fra den her behandlede periode fra 1995/96 til 2018/19, hvor oktoberindekset er stabilt (Fig. 3.1.12.1). De senere års indeks synes at ligge lavere, men det er næppe en reel udvikling. Skeand ses i stadigt stigende omfang i mange naturgenoprettede områder, hvor der jf. et udtræk fra DOF-basen 2018-2020 er set flokke med mere end 200 fugle ved f.eks. Egå Engsø, Gyldensteen, Sundet ved Fåborg, Skenkelsø Sø og Gyrstinge Sø, og endnu flere flokke ses, hvis man skulle nævne lokaliteter med over 100 fugle. Endvidere ses stigende andele af skeænder i Vadehavet ved Rømødæmningen. Det er lokaliteter, der ikke indgår i NOVANA-programmets indeks, der især baseres på lange tidsserier fra en lang række reservater jævnt fordelt over landet.
Flywaybestanden er senest opgjort til 60.000-70.000 fugle (Nagy & Langendoen 2018). Wetlands Internationals indeksberegninger viser en fremgang i bestanden i perioden 1995-2019 (Fig. 3.1.12.1) (Nagy & Langendoen 2020).
