Krikand, der er en sjælden ynglefugl i Danmark, har været i tilbagegang siden 1970’erne. Ved den seneste Atlas III-undersøgelse (2014-2017) blev den registeret som sikkert, sandsynligt eller muligt ynglende i 62 25 km2 kvadrater, hvilket er et fald fra henholdsvis 215 og 191 opgjort ved de tidligere atlasundersøgelser i 1970’erne og 1990’erne (Vikstrøm & Moshøj 2020). Yngleudbredelsen er især knyttet til de næringsfattige og mere sandjordsprægede dele af Jylland samt på Nordsjælland. Ynglebestanden blev ved seneste Artikel 12-afrapportering vurderet til 125 par og faldende (Fredshavn m.fl. 2019b). I det nye udkast til Artikel 12 er både bestandsestimat og -udvikling fastholdt (Fredshavn m.fl. 2025b).  

Den danske rastebestand består af fugle, der yngler i Fennoskandinavien og Rusland og trækker gennem Danmark til overvintringsområder i Vesteuropa (se flyways i Scott & Rose 1996, Wetlands International 2022). Forekomsten af arten i Danmark toppede førhen tydeligt i september, men data fra reservaterne har vist, at stadigt flere krikænder opholder sig i Danmark længere hen på efteråret og kan ses i store antal selv i november. Desuagtet er der flest krikænder omkring månedsskiftet september-oktober (Christensen m.fl. 2022). Ved de seneste oktobertællinger (2020, 2022 og 2023) er der opgjort en bestand på 70.500-82.500 fugle (Nielsen m.fl. 2024). Efterårsbestanden har været jævnt stigende siden 1980’erne (Nielsen m.fl. 2024). Udviklingen fra 1995 og frem er vist i Fig. 3.1.16.1A. Krikand responderer også på de stadigt hyppigere milde vintre, og ses i stigende antal ved midvinter, hvor der ved de seneste to landsdækkende tællinger blev talt henholdsvis 38.233 krikænder i 2020 og 31.097 i 2023 – de to højeste antal opgjort ved de 17 gennemførte tællinger fra 1968 til 2023 (Nielsen m.fl. 2024). I Vadehavet og på Tipperne bestemmes antallet af rastende krikænder om efteråret primært af den årlige ynglesucces i Nordeuropa (Laursen & Frikke 2006, Meltofte & Clausen 2011). 

Størrelsen af den samlede nordvest¬europæiske flywaybestand er i AEWA CSR8 opgjort til 570.000 fugle og stigende (Wetlands International 2022). De nyeste indeksberegninger viser en moderat stigende bestand både i den lange periode fra 1975-2023 og den 10-årige periode fra 2014-2023 (Wetlands International 2025a), hvor Fig. 3.1.16.1A viser udviklingen fra 1995 og frem. Den dokumenterede stigning har dog ikke udløst en ændring i det foreslåede samlede bestandsestimat til AEWA CSR9 (Wetlands International 2025b).

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2026