Krikand er en sjælden ynglefugl i Danmark, som ved Atlas III-undersøgelsen (2014-2017) blev registeret som sikkert ynglende i 49 kvadrater og sandsynligt yng-lende i 13 med en vurderet ynglebestand på 125 par (Vikstrøm & Moshøj 2020). Der er dermed tale om en markant tilbagegang fra en vurderet bestand på ca. 300 par under Atlas II (1993-1996) (Grell 1998). Yngleudbredelsen findes især i de næringsfattige og mere sandjordsprægede dele af Jylland samt på Nordsjælland.
Den danske rastebestand består af fugle, der yngler i Fennoskandinavien og Rusland og trækker gennem Danmark til overvintringsområder i Vesteuropa (Scott & Rose 1996, Bønløkke m.fl. 2006). Forekomsten af arten i Danmark toppede førhen i september, men der har været stigende antal i både oktober og november på f.eks. Tipperne og i Vejlerne, hvor der gennemføres månedlige tællinger. Den rastende bestand er under NOVANA-programmet blevet optalt i oktober, hvor den i årene 2004-2018 har varieret mellem 40.000 og 66.000 fugle (Holm m.fl. 2021). Rastebestanden har været jævnt stigende fra 1980’erne til omkring 1995 (Pihl m.fl. 2013), en udvikling, der er fortsat frem til 2019 (Fig. 3.1.8.1). I Vadehavet og på Tipperne bestemmes antallet af rastende krikænder om efteråret af den årlige ynglesucces i Nordeuropa (Laursen & Frikke 2006, Meltofte & Clausen 2011), men det er ikke undersøgt, om det gælder for landet som helhed. Størrelsen af den samlede nordvest-europæiske flywaybestand er opgjort til 500.000 fugle (Nagy & Langendoen 2018), hvor Wetlands Internationals nyeste indeksberegninger viser en overordnet stabil eller svagt stigende flywaybestand i perioden 1995-2019 (Fig. 3.1.11.1) (Nagy & Langendoen 2020).
