Atlingand er en sjælden ynglefugl i Danmark, som ved Atlas III-undersøgelsen (2014-2017) blev registeret som sikkert ynglende i 32 kvadrater og sandsynligt ynglende i 56 (Vikstrøm & Moshøj 2020). Yngleudbredelsen synes fordelt over hele landet, men det fremgår ikke af undersøgelsen, hvilke antal der forekommer i de forskellige dele af landet. De nyeste opgørelser i Fugleåret (Lange 2019) tyder dog stadig på, at artens vigtigste yngleområder ligger i Nord-, Vest- og Sønderjylland (Lange 2018, 2019, 2020), som det var tilfældet ved Atlas II (1993-1996) (Grell 1998). Ynglebestanden blev i 2017 estimeret til 150 par (Fredshavn m.fl. 2019a). Ud over ynglefuglene besøges Danmark af trækgæster fra yngleområder øst for landet, hvor der særligt i Rusland og Centralasien findes meget store ynglebestande. Atlingand trækker allerede i august-september til overvintringskvarteret, der ligger i Sahel-regionen og Vestafrika (Scott & Rose 1996). Næsten alle genmeldte fugle ringmærket i Danmark, Sverige og Finland er genmeldt fra Frankrig og Italien eller sydligere allerede fra oktober (Bønløkke m.fl. 2006, Fransson & Petterson 2001, Saurola m.fl. 2013).
Flywaybestanden er senest opgjort til 1,0-1,8 mio. fugle (Nagy & Langendoen 2018). Wetlands Internationals indeksberegninger viser en overordnet stabil bestand fra 1995-2019 (Fig. 3.1.18.1) (Nagy & Langedoen 2020), hvor de store udsving højst sandsynligt skyldes tilfældigheder, da artens forekomst er forholdsvis dårligt dækket i vinterkvarteret.