Atlingand er en sjælden ynglefugl i Danmark. Ved de tre Atlas-undersøgelser er arten registreret som sikker eller sandsynlig ynglende i henholdsvis 114 25 km2-kvadrater i begyndelsen af 1970’erne, 109 i midten af 1990’erne og 88 i 2014-2017. Samtidig blev antallet af kvadrater med sikre ynglepar mere end halveret, fra 74 i den første undersøgelse til blot 32 i den sidste (Vikstrøm & Moshøj 2020). Ynglebestanden i Danmark varierer meget fra år til år, hvilket er beskrevet fra flere af landets vigtigste ynglelokaliteter, herunder Tøndermarsken (Clausen m.fl. 2016), Tipperne (Thorup 1998) og Vejlerne (Kjeldsen 2008).

Artens forekomst er blandt andet afhængig af den lokale nedbørsmængde om foråret, og atlingand forekommer i størst antal i våde forår (Kjeldsen 2008). Bestanden er i Artikel 12-rapporteringen opgjort til 150 par og som faldende (Fredshavn m.fl. 2019b). I det nye udkast til Artikel 12- rapport er bestanden fastholdt på samme niveau, og vurderet som stabil (Fredshavn m.fl. 2025b). Artens fænologi i Danmark er senest beskrevet af Christensen m.fl. (2022), hvor det ses, at atlingændernes antal mere end halveres fra august til september, hvor arten er meget fåtallig, hvorefter de sidste fugle ses i oktober. Vinterfund er decideret sjældne både i felten og i vingeundersøgelsen.  

Den danske ynglebestand ligger i randen af artens udbredelse i Europa, hvor de tætteste og største ynglebestande findes i Rusland, Ukraine, Hviderusland og Estland (Keller m.fl. 2020), hvorfra fuglene trækker gennem Europa til overvintringsområder i Sahel-regionen i Vestafrika (se flyways i Scott & Rose 1996, Wetlands International 2022).

Den samlede flywaybestand blev i AEWA CSR8 opgjort til 1,0-1,8 mio. fugle (Wetlands International 2022). De nyeste indeksberegninger viser en moderat tilbagegang i bestanden i den lange periode fra 1991-2023, og en usikker, men måske faldende, udvikling i den 10-årige periode fra 2014-2023 (Wetlands International 2025a). Men bestandsestimatet på 1,0-1,8 mio. fugle fastholdes i udkastet til AEWA CSR9 (Wetlands International 2025b). Den beskrevne udvikling er baseret på data fra overvintringsområdet i Senegal, men der mangler nyere data fra andre betydelige områder østligere i Sahel. Fig. 3.1.20.1A viser bestandsudviklingen fra 1995 og frem, hvor udsvingene netop viser usikkerheden baseret på manglende data fra dele af Arika. Trækfuglebestanden overvåges ikke systematisk i Danmark, da langt de fleste atlingænder er trukket igennem landet, når svømmeænderne tælles i oktober.

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2026