Pibeand er en meget sjælden ynglefugl, som ved Atlas III-undersøgelsen (2014-2017) kun blev registeret som sikkert ynglende i et enkelt kvadrat i Tøndermarsken (Vikstrøm & Moshøj 2020). For årene efter 2002 og frem til 2019 lister Christensen m.fl. (2022) blot seks sikre ynglefund, så der er flere år den ikke træffes ynglende, hvorfor der ved seneste offentliggjorte såvel som kommende Artikel 12-afrapportering til EU blev anført 0 par (Fredshavn m.fl. 2019b, 2025b).

Den danske rastebestand består af fugle, der yngler i Rusland og Fennoskandinavien. Herfra trækker de bl.a. gennem Danmark til overvintringsområder i Nordvesteuropa (se flyways i Scott & Rose 1996, Wetlands International 2022). Forekomsten af arten i Danmark topper i september-oktober (Christensen m.fl. 2022).  

Ved de seneste oktobertællinger (2020, 2022-2023) er der opgjort en bestand på 267.000-284.000 fugle (Nielsen m.fl. 2024). Efterårsbestanden har været jævnt stigende fra 1980 og frem (se udviklingen fra 1995 og frem i fig. (Fig. 3.1.14.1A), og den overvintrende bestand markant stigende, hvilket har betydet at antallene af rastende pibeænder ved de seneste landsdækkende midvintertællinger i 2020 og 2023, med henholdsvis 105.000 og 169.500 fugle, oversteg antallene af rastende gråænder, der førhen var den talrigeste art (Nielsen m.fl. 2024). 

Flywaybestanden er i AEWA CSR8 senest opgjort til 1,3-1,6 mio. fugle (Wetlands International 2022). De nyeste indeksberegninger viser en moderat stigende bestand både i den lange periode fra 1976-2023 og den 10-årige periode fra 2014-2023 (Wetlands International 2025a), hvor Fig. 3.1.14.1A viser udviklingen fra 1995 og frem. Denne udvikling har dog ikke udløst en ændring i det samlede bestandsestimat til AEWA CSR9 (Wetlands International 2025b). 

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2026