Storspove er en fåtallig ynglefugl i Danmark. Arten har tidligere været udryddet, men genindvandrede i 1934. Bestanden steg frem til 1990’erne, hvorefter den stabiliseredes omkring 500 par, og for årene 2007-2015 er bestanden opgjort til 495 par (Thorup 2018). Den danske ynglebestand er på rødlisten kategoriseret som Sårbar (VU).
Storspove forekommer som træk- og vintergæst langs kyster og fjorde i det meste af landet. Størsteparten opholder sig i og omkring Vadehavet, men arten optræder også i forholdsvis store antal på egnede lokaliteter i resten af landet i de 10 måneder mellem juli og april (Christensen m.fl. 2022). Tællingerne af rastende storspove i Danmark viser et stigende antal på lang sigt både i Vadehavet, hvor de fleste forekommer (Kleefstra m.fl. 2022), og i Danmark som helhed (Nielsen m.fl. 2024). Optælling af arten i hele landet i oktober i 1974-1978 og igen i 2008 viste, at antallet var steget fra ca. 4.000 til godt 16.000 fugle (Meltofte m.fl. 2009). Antallet ved midvinter er senest opgjort til knap 23.000 i 2023 (Nielsen m.fl. 2024). I Danmark er trækbestanden kategoriseret som Livskraftig (LC) (Moeslund m.fl. 2023).
Samlet for de tre vadehavslande har antallet af rastende storspover været stabilt gennem årene 1987-2019, også inden for de seneste 10 år af perioden (Kleefstra m.fl. 2022).
Internationalt anslås den samlede flywaybestand at være på 610.000-830.000 individer (Wetlands International 2022), og bestanden er ifølge de nyeste analyser signifikant stigende i den lange periode (1976-2023), men faldende i den korte periode (2014-2023) (Wetlands International 2025a). Vurderingen af bestandsstørrelsen er fastholdt i udkastet til AEWA CSR9 (Wetlands International 2025b).
