I Danmark forekommer dobbeltbekkasin som ynglefugl og som træk- og vintergæst. Den danske ynglebestand blev tidligere estimeret til 2.000-3.000 ynglepar (Dybbro 1976, Grell 1998), hvilket er noget højere end de min. 1.519 ynglepar, der er angivet i Danmarks seneste Artikel 12-afrapportering (Fredshavn m.fl. 2019b). Med forbehold for meget få optalte fugle viser bestandsindekset, baseret på punkttællinger på lang sigt (1984-2023), en signifikant årlig tilbagegang i antallet af danske ynglefugle på 2,9 %. På kort sigt ses indenfor den seneste periode (2014-2023) en tilsvarende tilbagegang på 2,3 %, som dog ikke er signifikant (Vikstrøm m.fl. 2023). I det nye udkast til Artikel 12 er bestanden noteret som stigende i den korte periode (Fredshavn m.fl. 2025b), hvilket tilskrives en ny metode at opgøre udviklingen på. Siden 1970’erne har Atlasundersøgelserne dokumenteret, at udbredelsesområdet langsomt indskrænkes, specielt i det sydlige Jylland og på Øerne. De største og tætteste forekomster findes i Vestjylland og på Læsø, samt lokalt på Vestfyn og Vestsjælland (Vikstrøm & Moshøj 2020).
Den samlede verdensbestand af dobbeltbekkasin er senest opgjort til 15-29 mio., fugle hvoraf 5,27-7,26 mio. udgør den europæiske bestand (IUCN 2025). Langt den største del af den europæiske bestand findes i Rusland, mens 0,844-1,52 mio. fugle, svarende til 422.000-751.000 par findes inden for EU’s medlemslande (EU28 (inkl. Storbritannien)) (IUCN 2025). Ifølge det europæiske ynglefugleatlas er der sket en indskrænkning i yngleudbredelsen i artens sydligste yngleområder i Syd- og Centraleuropa gennem de seneste 30 år (Keller m.fl. 2020), ligesom der er registreret en tilbagegang på 36 % i Rusland, som er artens vigtigste yngleområde. Vurderet ud fra midvintertællinger var den europæiske bestand i fremgang frem til midt 1990’erne, hvorefter udviklingen har været stabil/fluktuerende (Wetlands International 2025b).
Det skønnes, at Danmark potentielt passeres af 1,8 mio. fugle fra ynglebestande i Norge, Sverige og Finland i perioden juli-november. Hertil kommer et ukendt antal fugle fra europæisk Rusland. Meltofte (1993) vurderer, at der i efterårsperioden raster og fælder op mod 1 mio. fugle i Danmark. En årlig variation i antal og opholdstid i Danmark gennem vintermånederne er sandsynligvis påvirket af varierende vejrforhold og fødeudbud.
Der er ikke vist bestandsudviklingskurver for arten. Det skyldes at de danske indekskurver fra punkttællingerne sommer og vinter er baseret på henholdsvis 67 og 22 fugle/år (Vikstrøm m.fl. 2023), hvilket skønnes at være alt for lave antal i forhold til den bestand der er i landet. For den internationale bestand var indeksdata ikke klar fra Wetlands International, da vi modtog data for andre bestande i januar 2025.
