Sølvmåge er en almindelig ynglefugl i Danmark og den mest talrige af landets ynglende måger. Den træffes året rundt, dels fordi størsteparten af de danske ynglefugle er standfugle, dels fordi landet besøges af trækfugle fra de store ynglebestande i Norge, Sverige, Finland, Estland og Rusland (Kola-halvøen). Den samlede nord- og nordvesteuropæiske bestand (underarten L. a. argentatus) vurderes til 860.000-1.000.000 fugle og som værende i tilbagegang (Wetlands International 2025b). En anden bestand (underarten L. a. argenteus) yngler bl.a. på Island og De Britiske Øer.
Før 1950 var den danske ynglebestand af sølvmåge kun på nogle få tusind par, men bestanden gik kraftigt frem i anden halvdel af 1900-tallet, særligt fra 1950’erne og frem til 1970 (Bregnballe & Lyngs 2014). Fremgangen mentes at være forårsaget af øget adgang til menneskeskabte fødekilder, bl.a. fra lossepladser og fiskeri (Bregnballe & Lyngs 2014). Bestanden er senest opgjort til ca. 80.000 par i 2024 (T. Bregnballe upubl.), hvilket er en tilbagegang siden bestanden omkring 2018 blev opgjort til ca. 86.000 par (Fredshavn m.fl. 2019b). Dette nye estimat forventes medtaget i den nye Artikel 12-afrapportering. De danske fugle er både stand-, strejf- og trækfugle, men spredningen uden for yngleperioden sker hovedsageligt inden for Danmark og til vores nærmeste nabolande (Bønløkke m.fl. 2006).
Sølvmågen har de seneste årtier øget sin yngleudbredelse i Danmark, blandt andet som en følge af, at arten i øget omfang er begyndt at yngle på hustage i byerne (Bregnballe & Lyngs 2014, Vikstrøm & Moshøj 2020). Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger viser, at der fra 2014-2023 har været et faldende antal fugle om vinteren, mens udviklingen i antallet om sommeren er usikker (Fig. 3.1.30.1A, Vikstrøm m.fl. 2023).
