Haren er udbredt over hele Danmark, inklusive mindre øer. Harebestanden er fragmenteret af sun-de og bælter, og der er ingen naturlig spredning mellem forekomsterne i Jylland, på Fyn og Sjæl-land og andre øer. Haren forekommer også i be-byggede områder, hvor tætheden af harebestande i større byer har vist sig at være sammenlignelige med bestande i omkringliggende landbrugsområ-der (Mayer & Sunde 2020a).

Fra 1960 frem til omkring 2005 faldt bestandsstør-relsen bedømt ud fra vildtudbyttestatistikken. Vildtudbyttet er fortsat faldende (Fig. 3.1.1.1), men det afspejler formentlig en faldende jagtintensitet, efter at der i de senere år er kommet stort fokus på harers levevilkår og forvaltning. Årsagerne til ha-rens tilbagegang skyldes formentlig faktorer som øget intensivering og monokulturer i landbruget, øget majsproduktion og dårligere overlevelse for harekillingerne (Gevers m.fl. 2011, Mayer m.fl. 2018, Schai-Braun m.fl. 2019, Karp & Gehr 2020, Mayer & Sunde 2020b). Harebestanden vurderes at være fluktuerende, men relativ stabil i de seneste år.  

Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger på fuglelokaliteter indikerer, at harebestanden er stabil (Vikstrøm m.fl. 2023), ligesom optællinger af Dan-marks Jægerforbund også synes at indikere, at ha-rebestanden er stabil (Sørensen & Midtgaard 2021).

Arten er senest vurderet ved Jagttidsrevisionen for 2026