Haren er udbredt over hele Danmark, herunder en række mindre øer. Harebestanden er fragmenteret af sunde og bælter, og der er ingen naturlig spredning mellem forekomsterne i Jylland, på Fyn og Sjælland og andre øer. Fra 1960 frem til omkring 2005 faldt bestandsstørrelsen bedømt ud fra vildtudbyttestatistikken. Vildtudbyttet er fortsat faldende, men det afspejler formentlig en faldende jagtintensitet, efter at der i de senere år er kommet stort fokus på hares levevilkår og forvaltning. Harebestanden vurderes at være fluktuerende, men relativ stabil i de seneste år.
Årsagerne til harens tilbagegang skyldes formentlig faktorer som øget intensivering og monokulturer i landbruget, øget majsproduktion og dårligere overlevelse for harekillingerne (Gevers m.fl. 2011, Karp & Gehr 2020, Mayer m.fl. 2018, Mayer & Sunde 2020, Schai-Braun m.fl. 2020).
Dansk Ornitologisk Forenings punkttællinger på fuglelokaliteter indikerer, at harebestanden er stabil (Eskildsen m.fl. 2020). Optællinger af Danmarks Jægerforbund synes også at indikere, at harebestanden er stabil (Sørensen & Midtgaard 2020).
