Aarhus Universitets segl

Råge

Forekomst og bestandsudvikling

Råge forekommer i det meste af landet, men er mest al-mindelig i Østjylland og på Øerne. I de senere år har arten dog spredt sig mod nord og vest (Vikstrøm & Moshøj 2020). Råge er især tilknyttet agerlandet, hvor den ofte ses fouragere på dyrkede arealer i store flokke. Igennem de seneste årtier er der dog sket en gradvis tilflytning fra agerlandet til bynære områder, hvor ynglekolonierne ofte etableres i småskove i byernes udkant. Fouragerende råger er dermed blevet et mere almindeligt syn i byerne. Den danske bestand af råge har udvist en signifikant fremgang siden 1977, men har i perioden fra 2010-2019 været stabil (Eskildsen m.fl. 2020). Bestanden er senest opgjort til 85.565 par (Fredshavn m.fl. 2019a) og er i rødlisten kategoriseret som Livskraftig (LC) (Moeslund m.fl. 2019) (Fig. 3.3.4.1). De danske råger er overvejende standfugle, men i strenge vintre kan de dog forlade landet. I vinterhalvåret gæstes Danmark af trækfugle fra det nordlige Skandinavien og Rusland (Bønlykke m.fl. 2006).

Arten er senest vurderet ved jagttidsrevisionen for 2022