I Danmark forekommer både grå- og sortkrage. Gråkrage er almindelig overalt i landet, med størst tæthed på Sjælland og i Vesthimmerland og mindst tæthed i hele det vestlige og centrale Jylland samt Sønderjylland (Vikstrøm & Moshøj 2020). Sortkrage forekommer især i Sønderjylland, på Sydfyn og det Sydfynske Øhav samt på Lolland-Falster. Det sydlige Danmark udgør den nordlige del af sortkragens udbredelsesområde, og sortkrage spreder sig langsomt mod nord (Vikstrøm & Moshøj 2020). Den danske ynglebestand af krager, dvs. både grå- og sortkrage, har udvist en signifikant fremgang siden 1976 (Moshøj m.fl. 2018), men har for gråkrage i de sidste 10 år været i signifikant tilbagegang med gennemsnitligt -1,8 % per år, mens tendenserne for sortkrage er usikker (Eskildsen m.fl. 2020; Fig. 3.1.22.1).
Bestandsstørrelsen er på ca. 140.000-150.000 par krager, hvoraf kun få tusinde er sortkrager (Fredshavn m.fl. 2019a; Vikstrøm m.fl. 2020). I vinterhalvåret gæstes Danmark af trækfugle fra de norske, svenske og finske bestande. Tendensen for bestanden af gråkrage om vinteren i Danmark er signifikant nedadgående i de seneste 10 år (-2,6 %/år i 2009/10-2018/19) (Eskildsen m.fl. 2020). Antallet af gråkrager, der trækker ud fra Falsterbo i Sydsverige om efteråret, er aftaget markant; således er antallet i det seneste årti reduceret til ca. 5 % af, hvad det var i 1970’erne, og til ca. 10% af, hvad det var 1980’erne (Falsterbo Fågelstation 2021). Dette indikerer, at de krager, der forekommer i Danmark i jagtsæsonen, stort set kun er danske ynglefugle nu.
