Fasanen, der oprindeligt stammer fra Asien og således ikke er naturligt hjemmehørende i Danmark, forekommer i alle dele af landet (Grell 1998). Den seneste vurdering af den fritlevende ynglebestand af fasan i Danmark er på min. 110.000 par (Pihl & Fredshavn 2015), hvilket er et markant fald i forhold til Grells (1998) vurdering på 280.000 par fra midten af 1980’erne. Udviklingen i DOF’s ynglefugleindeks for fasan viser en tilbagegang fra 1976 og til omkring 2000. Derefter har der været en stabilisering, dog med svingninger i de senere år (fald i bestanden på 0,95 %/år fra 1976 til 2015; Nyegaard m.fl. 2015). Modsat er der en positiv udvikling i vinterfugleindekset (stigning i bestanden på 0,92 %/år fra 1975/76 til 2014/15; dette indeks er dog behæftet med større usikkerhed end yngleindekset; Nyegaard m.fl. 2015). Udviklingen i både antallet af ynglefugle og vinterfugle er givetvis påvirket af spredning og overlevelse blandt de op mod 1.000.000 fasaner, der årligt udsættes med henblik på jagt (Vildtforvaltningsrådet 2006). Det er derfor vanskeligt at vurdere den reelle bestandsudvikling for arten.
