Blishøne er en almindelig og vidt udbredt ynglefugl i Danmark. Den er ved de tre atlasundersøgelser truffet sikker, sandsynlig eller mulig ynglende i henholdsvis 1.444 25 km2-kvadrater i 1971-74, 1.753 i 1992-1996 og 1.513 i 2014-2017, hvoraf langt størstedelen er sikre forekomster (Vikstrøm & Moshøj 2020). Den samlede ynglebestand blev i Artikel 12-rapporten senest opgjort til 6.414 par og i tilbagegang i perioden 2007-2018 (Fredshavn m.fl. 2019b). DOF’s punktællinger i ynglesæsonen viser signifikante tilbagegange på 1,76 % pr. år i perioden 1976-2023, og 3,36 % per år i den kortere periode 2014-2023 (Vikstrøm m.fl. 2023). Disse nye data bevirker at bestandsestimatet er yderligere nedskrevet til 5.233 par i det nye udkast til Artikel 12 (Fredshavn m.fl. 2025b).
Den danske rastebestand består dels af danske ynglefugle, hvoraf mange bliver her i landet året rundt (Bønløkke m.fl. 2006), og dels af fugle, der yngler i Norge, Sverige, Finland og de Baltiske Lande (se flyways i Wetlands International 2022). De største antal forekommer fra oktober til januar (Christensen m.fl. 2022). Bestanden opgøres ved midvinter, hvor der ved de seneste to landsdækkende tællinger blev registreret henholdsvis 101.000 (2020) og 130.000 (2023) fugle, hvilket skal ses i forhold til, at midvinterbestanden var omtrent dobbelt så stor ved fem landsdækkende tællinger udført mellem 1992 og 2008 (Nielsen m.fl. 2024). Efter isvintrene i 1980’erne var bestanden til gengæld betydeligt mindre end den aktuelt er. NOVANA-programmets indeksberegninger, baseret på årlige midvintertællinger på 114 lokaliteter, indikerer en overordnet set stabil, men meget fluktuerende, bestand for den lange periode 1987-2023, mens den er stigende for den korte periode 2012-2023 (se udviklingen fra 1995 og frem i Fig. 3.1.27.1A). Den positive udvikling de senere år er uden tvivl fortsat, da der alene ved de landbaserede tællinger, dvs. uden tillæg af flytællingsdata fra f.eks. Sydfynske Øhav og Smålandshavet nord for Lolland, der normalt også huser mange fugle, er registreret henholdsvis 120.000 fugle ved midvinter 2024 og 130.000 i 2025 (DCE, upubl. NOVANA-data).
Flywaybestanden er i AEWA CSR8 senest opgjort til 1,2-1,9 mio. fugle (Wetlands International 2022). De nyeste indeksberegninger viser en moderat faldende bestand i perioden fra 1969-2023, men en stabil bestand i den 10-årige periode fra 2014-2023 (Wetlands International 2025a), hvor Fig. 3.1.27.1A viser udviklingen fra 1995 og frem. Det samlede bestandsestimat til AEWA CSR9 foreslås fastholdt på 1,2-1,9 mio. fugle (Wetlands International 2025b).
