Blishøne er en vidt udbredt ynglefugl i Danmark samt en talrig trækgæst fra yngleområder nord og øst for Danmark (Bønløkke m.fl. 2006). Ved Atlas III-undersøgelsen (2014-2017) forekom arten som ynglende i næsten alle kvadrater i den østlige halvdel af Jylland og på Øerne, men var mindre udbredt i den vestlige del af Sønderjylland, Vestjylland, Thy og Hanherred (Vikstrøm & Moshøj 2020). Sammenholdt med Atlas II-undersøgelsen (1993-1996) blev arten registreret i færre kvadrater i netop disse vestlige dele af Danmark, og forekom samlet i 17% færre kvadrater i Danmark i 2014-2017 sammenlignet med 1993-1996. Tilbagegangen i artens udbredelse afspejler sig også i blishønes antal, hvor DOF’s punktællinger i ynglesæsonen viser en signifikant tilbagegang på 1,4 % per år i perioden 1976-2019, men dog med en stabil bestand på et lavere niveau i 2010-2019 (Eskildsen m.fl. 2020). Ynglebestanden blev i 2011 estimeret til 6.800 par (Pihl & Fredshavn 2015) og i 2017 til 6.414 par (Fredshavn m.fl. 2019a). Tilbagegangen ses også for den overvintrende bestand, hvor der nogle år efter de hårde vintre i 1995/96 og 1996/97 var en stigende bestand, som imidlertid blev efterfulgt af et vedvarende fald i bestanden fra 2004 til 2018 (Fig. 3.1.18.1). Ved de seneste fire landsdækkende optællinger er den overvintrende bestand opgjort til henholdsvis ca. 211.500 (2004), 187.000 (2008), 91.000 (2013) og 93.000 (2016) individer (Nielsen m.fl. 2019). Foreløbige tal fra NOVANA-programmets midvintertællinger i januar 2020 og 2021 samt oktober 2020 tyder dog på, at bestanden de seneste år har bevæget sig noget over 100.000 fugle (DCE upubl. data). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er senest opgjort til 1,2-2,0 mio. fugle (Nagy & Langendoen 2018). Wetlands Internationals indeksberegninger viser en forholdsvis stabil bestand i perioden 1995-2019 (Fig. 3.1.18.1), men set i et længere perspektiv har bestanden været i tilbagegang (Nagy & Langedoen 2020).
