Ringduen er udbredt i hele Danmark både sommer og vinter. I yngletiden findes den tætteste bestand særligt i de østlige dele af landet, hvor også nordfra kommende trækfugle optræder i størst antal (Vikstrøm & Moshøj 2020). Arten er både i Danmark og det øvrige Europa i stigende omfang begyndt at yngle i bynære omgivelser (Fey m.fl. 2015, Sakhvon & Kövér 2020). Den danske ynglebestand er i seneste Artikel 12 opgjort til ca. 319.000 par (Fredshavn m.fl. 2019b), og viser i perioden 1976-2023 en generel fremgang på 1,1 % per år (Vikstrøm m.fl. 2023).
Særligt op gennem 80’erne og 90’erne sås en markant stigning i bestanden. Det danske vinterfugleindeks viser over samme årrække også en stigning, svarende til 2,0 % per år, med en del årlig variation. I et kortere perspektiv (2014-2023) viser ynglefugleindekset en nogenlunde stabil udvikling (-0,6 % per år, ikke signifikant), mens vinterfugleindekset viser en faldende trend på -3,7 % per år (Fig. 3.1.31.1A, Vikstrøm m.fl. 2023). Både sommer- og vinterbestanden lader således til at være stagneret. I det nye udkast til artikel 12 er bestandsestimatet nedjusteret (Fredshavn m.fl. 2025b), hvilket skyldes et metodeskift.
Danmark passeres i træktiden af nordiske ynglefugle på træk fra Norge, Sverige og Finland, og dele af disse bestande overvintrer her i landet. En del af den langsigtede stigning i vinterfugleindekset relaterer sig således formentlig til, at en større andel af de nordiske (og måske danske) fugle overvintrer her i landet. Den norske bestand har vist en relativ stabil udvikling de seneste år (NINA 2025), mens den svenske fortsat er stigende (Green m.fl. 2024). Den samlede europæiske bestand har gennemgået en omtrentlig fordobling i perioden fra 1990 og frem til i dag (PECBMS 2023).
