Ringduen er udbredt i hele Danmark både sommer og vinter. Den tætteste bestand findes i yngletiden særligt i de østlige dele af landet, hvor også nordfra kommende trækfugle optræder i størst antal (Vikstrøm & Moshøj 2020). Arten er både i Danmark og det øvrige Europa i stigende omfang begyndt at yngle i bynære omgivelser (Sakhvon & Kövér 2020). Den danske ynglebestand af ringdue viser en generel fremgang på 1,3 % per år i perioden 1976-2019 (Eskildsen m.fl. 2020), hvor særligt 80’erne og 90’erne viste en markant stigning i bestanden. Det danske vinterfugleindeks viser over samme årrække også en stigning, som med 2,7 % per år er endnu kraftigere. Både yngle- og vinterfugleindeks viser imidlertid en faldende trend i perioden 2010-2019, på hhv. 1,0 og 8,9 % per år (Fig. 3.1.21.1 A, Eskildsen m.fl. 2020), som indikerer, at bestandstilvæksten er stagneret. Den danske ynglebestand er senest opgjort til ca. 319.000 par (Fredshavn m.fl. 2019a). Danmark passeres i træktiden af nordiske ynglefugle på træk fra Norge, Sverige og Finland, og dele af disse bestande overvintrer her i landet. En del af den langsigtede stigning i vinterfugleindekset relaterer sig således formentlig til, at en større andel af de nordiske (og måske danske) fugle overvintrer her i landet. Den norske bestand er vurderet som stabil, mens den svenske og finske, i lighed med størstedelen af de nationale europæiske ynglebestande, er i fremgang (BirdLife International 2015). Den samlede europæiske bestand har i lighed med den danske gennemgået en omtrentlig fordobling i perioden fra 1980 og frem til i dag (PECBMS 2020a).
