Krage

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

I Danmark forekommer både grå- og sortkrage. Gråkrage er almindelig overalt i landet, men forekommer mindre hyppigt i Nordvest- og Sydvestjylland, på Fyn, det vestligste Sjælland samt Lolland, Falster og Møn (Grell 1998). De største tætheder findes i den østlige del af landet. Sortkrage forekommer således især i Sydjylland, i det Sydfynske Øhav og på Lolland-Falster. Det sydlige Danmark udgør den nordlige del af sortkragens udbredelsesområde. Den danske bestand af krager, dvs. både grå- og sortkrage, har udvist en signifikant fremgang siden 1976 (Nyegaard m.fl. 2015), men har i de sidste 10 år ligget stabilt på min. 150.000 par gråkrager og min. 1.000 par sortkrager (Pihl & Fredshavn 2015). I vinterhalvåret gæstes Danmark af trækfugle fra de norske, svenske og finske bestande. I Sverige og Finland har ynglebestandene været faldende i de senere år (Svensk Fågeltaxering 2016, Finnish Breeding Bird Survey 2016), mens den har været stabil i Norge (Kålås m.fl. 2014).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Udbyttet af krage i Danmark toppede i 1970’erne med ca. 300.000 fugle pr. sæson. I starten af 1980’erne skete der et markant fald i udbyttet, hvorefter udbyttet har stabiliseret sig på et niveau omkring 90.000 fugle årligt. I de seneste 20, 10 og 5 år har udbyttet således været stabilt. I udbyttetallene indgår også krager nedlagt ved regulering.

De fleste krager nedlægges i den vestlige og centrale del af Sjælland, mens færrest krager nedlægges i det vestlige Jylland og hovedstadsområdet. Forskelle i udbytteniveauet formodes generelt at afspejle reelle forskelle i bestandstætheden, om end ikke nødvendigvis i proportionalt forhold.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Kragebestanden søges mange steder reduceret med det formål at reducere prædation på æg og unger af især agerhøne, fasan, småfugle og harekillinger. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af krage med skydevåben og fælder i perioden 1 feb - 15 apr, hvor arten forvolder skade på markafgrøder eller den øvrige fauna, men det er ikke angivet nærmere, hvordan udtrykket ”forvolder skade” skal forstås. Derudover må krage reguleres med fælder i perioden 16-30 apr på ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført biotopplaner. Der foreligger ingen dokumentation for omfanget af markskader forvoldt af krage, men de må dog antages kun at have begrænset økonomisk betydning. Kragens prædation er dokumenteret i en række tilfælde, men effekten på byttedyrenes bestandsniveau og ynglesucces kendes ikke generelt.

Vurdering af gældende jagttid

Det vurderes, at kragebestanden på landsplan kan bære det aktuelle jagt- og reguleringstryk. Jagt formodes hovedsageligt at høste af danske ynglefugle, som de seneste år har vist en stabil bestandsudvikling med det aktuelle jagttryk. Dog kan jagten og reguleringen sandsynligvis have en begrænsende effekt på bestanden i lokale områder, hvis den drives intensivt og vedvarende.