Kortnæbbet gås

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Den rastende bestand af kortnæbbet gås i Danmark i januar har været stigende gennem de senere årtier, og antallet er 5-doblet fra midten af 1990’erne og frem til 2014, dog med en del variation betinget af vinterens strenghed. Frem til midten af 00’erne trak de kortnæbbede gæs hurtigt gennem Vestjylland om efteråret på vej til overvintringspladserne i Holland og Belgien; i milde vintre returnerede de i slutningen af december. Sidenhen er en stigende andel af bestanden forblevet i Vest- og Nordjylland om efteråret, og de har spredt sig langs hele Vestkysten og i Limfjordsområdet, og de trækker længere ind i landet end hidtil for at søge føde (Madsen m.fl. 2015b). Udviklingen i Danmark reflekterer dels den generelle bestandsudvikling (bestanden er mere end fordoblet siden midten af 1990’erne), dels at gæssene har ændret trækvaner, sandsynligvis fordi de har opdaget nye attraktive fødesøgningsmuligheder i Vest-, Nord- og Sønderjylland i form af stubmarker, uhøstede kornmarker og senest majsstubmarker. Et mindre antal kortnæbbede gæs forekommer også i Sydøstdanmark. Flywaybestanden er i 2015 opgjort til 75.000 (Madsen m.fl. 2015b).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Jagtudbyttet lå på et stabilt niveau på 2500-3000 i perioden 1995-2005, hvorefter det har været signifikant stigende de seneste 10 år (5-6 dobling), foreløbigt kulminerende i 2014/15; de trinvise spring i udbytte kan relateres til, at et stigende antal gæs meget pludseligt forblev i Vest- og Nordjylland om efteråret (Madsen m.fl. 2015c). De kortnæbbede gæs nedlægges især i Nordvest-, Vest- og Sydvestjylland samt på Lolland-Falster, hvilket stemmer godt overens med efterårsudbredelsen, men det er påfaldende, at der i dag rapporteres nedlagte kortnæbbede gæs fra midt- og østjyske kommuner, hvorfra der ikke tidligere er indrapporteret kortnæbbede gæs i vingeundersøgelserne. Denne udvikling afspejler bl.a., at gæssene i dag flyver op til 40 km ind i landet ude fra vestkysten for at opsøge uhøstede marker og majsstubmarker.  

Vingeindsamlingen viser, at i årene før 2014/15 blev kortnæbbede gæs nedlagt jævnt fordelt over perioden oktober-december, hvilket afspejler, at de forblev i Vestjylland hele efteråret. I 2014/15, hvor der blev åbnet for jagttid på kortnæbbet gås på landjorden i januar, skete der en forskydning i den relative fordeling, således at 47 % of det samlede udbytte blev taget i januar (imod mindre end 5 % i de forudgående år, da jagt kun var tilladt på fiskeriterritoriet i januar). I absolutte tal nedlægges der fortsat et stort antal gæs i september-oktober, men det seneste spring i jagtudbyttet kan tilskrives udvidelsen af jagtsæsonen med januar. 

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Kortnæbbet gås er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a). Svalbardbestanden er listet i kategori B1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2015). Denne bestand er i regi af Vandfugleaftalen (AEWA) udvalgt som den første europæiske testcase på internationalt koordineret adaptiv forvaltning af en vandfuglebestand; i henhold hertil er der opnået enighed om at stabilisere bestanden på omkring 60.000 individer ved hjælp af jagtregulering i Norge og Danmark, hvor bestanden er jagtbar. Den adaptive jagtforvaltning har været iværksat siden 2013. Som konsekvens af at bestanden på daværende tidspunkt lå over bestandsmålet, blev der åbnet for øget jagtmulighed for at opnå et højere jagttryk, som i Danmark blev effektueret ved åbning af jagt på landjorden i januar. Som vist ovenfor havde dette en betydelig effekt, som også har betydet, at bestanden nu er stabiliseret og sandsynligvis på vej ned mod bestandsmålet (om end der ved den seneste bestandsopgørelse er opstået tvivl om bestandens reelle størrelse). I de kommende år vil der årligt (i juni) blive fastlagt en jagtstrategi for den efterfølgende jagtsæson baseret på de nyeste data på bestandsstørrelse, jagtudbytte og årets ungeproduktion på ynglepladserne på Svalbard. Herudfra vil der blive tildelt en jagtkvote til Norge og Danmark. I Danmark vil denne kvote blive omsat i form af jagttid, som der årligt kan skrues op og ned for (se detaljer i forvaltningsplanens udvikling på http://pinkfootedgoose.aewa.info/).

Vurdering af gældende jagttid

Jagttiden i Danmark reguleres årligt på anbefaling fra den internationale arbejdsgruppe for den internationale adaptive forvaltningsplan for kortnæbbet gås i regi af Vandfugleaftalen (AEWA).