Blishøne

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Iflg. DOFs punktællinger har den danske ynglebestand af blishøne været i signifikant tilbagegang i perioden 1976-2014 og særligt markant de seneste år (Nyegaard m.fl. 2015) givetvis pga. en høj dødelighed i en række hårde vintre fra 2009/10 til 2012/13. Det er tidligere vist, at antallet af blishøns falder markant i forbindelse med hårde vintre (Pihl 2000). Bestanden er senest skønnet til min. 6.800 par (2011, Pihl & Fredshavn 2015). Den samme udvikling ses for den overvintrende bestand, med en stigende bestand efter de hårde vintre 1995/96-1996/97 og fald efter 2009/10. Ved de seneste tre landsdækkende optællinger er den overvintrende bestand opgjort til ca. 211.500 (2004), 187.000 (2008) og 95.400 (2013) individer (Petersen m.fl. 2006, 2010, Pihl m.fl. 2015). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er senest opgjort til 1,2-2,0 millioner fugle (Nagy m.fl. 2015). Wetlands Internationals indeksberegninger viser en stigning i bestanden fra 1988-2012, dog med et fald i den kortere periode fra 2003-2012 (Nagy m.fl. 2014), som dog ikke bringer bestanden ned på niveauet fra 1988, hvorfor bestandsstatus her bedømmes som stigende-stabil.

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Jagtudbyttet i Danmark er faldet markant siden 1970’erne og har også de seneste 20 år været dalende, således at udbyttet de seneste fem år har ligget omkring eller under 10.000 fugle. Blishøns nedlægges især på Øerne og særligt på Sydvest- og Sydsjælland samt Møn. Jagtudbyttet er nogenlunde jævnt fordelt over hele jagtsæsonen.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Blishøne er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er listet i kategori B2c under Vandfugleaftalen (AEWA 2015).

Vurdering af gældende jagttid

Såvel ynglestanden som den overvintrende bestand af blishøne er faldet ret markant de senere år, givetvis som følge af nogle hårde vintre, der også har påvirket en række ikke-jagtbare standfuglearter, som viser næsten parallelle bestandsudviklinger med blishøne, fx lille lappedykker og gærdesmutte (Nyegaard m.fl. 2015). Det er derfor næppe rimeligt at antage, at jagtudbyttet, der også er faldende, har været den udløsende faktor for bestandsnedgangen hos blishøne. Derfor vurderes jagten fortsat at være bæredygtig. Dog bør bestandens og jagtens udvikling i de kommende år følges nøje, fordi der er sket en oplistning af bestandsstatus fra kategori C1 til B2c i Vandfugleaftalen.