Agerhøne

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Agerhøne er udbredt som ynglefugl over det meste af landet (Grell 1996), og den seneste bestandsvurdering ligger på min. 6.000 par (Pihl & Fredshavn 2015). Årlige ændringer i agerhønens bestandsstørrelse kan vurderes ud fra Vildtudbyttestatistikken og DOF’s punkttællinger i yngletiden. Trods fejlkilder ved begge metoder er der generelt god overensstemmelse mellem kurverne for jagtudbytte og ynglefugleindeks,  omend denne sammenhæng ikke er 1:1 (Kahlert m.fl. 2015). Begge metoder indikerer, at bestanden af agerhøne, trods fluktuationer, har stabiliseret sig i 2000’erne, men på det laveste niveau i den tid, der er samlet data ind. Den årlige tilbagegang i ynglebestanden er signifikant og estimeret til 3,1 %/år fra 1976 til 2014, men for den kortere periode fra 2005 til 2014 er der indikationer på en vækst på 2,1 %/år, men denne udvikling er dog ikke signifikant (Nyegaard m.fl. 2015). Tilbagegangen er størst i Vestdanmark (Heldbjerg m.fl. 2013).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Jagtudbyttet for agerhøne lå på omkring 300.000 fugle i en lang årrække fra 1940 til 1960. Derefter faldt udbyttet til omkring 200.000 fugle i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne. I slutningen af 1970’erne faldt det yderligere til under 100.000 fugle. I de sidste ti år har niveauet for jagtudbyttet stabiliseret sig omkring 30.000 agerhøns. De fleste fugle nedlægges i Vest- og Sydsjælland inklusive Lolland, Falster og Møn.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Bestanden af agerhøns er faldet gennem flere år. I egne, hvor arten er fåtallig, anbefales det ikke at drive jagt, hvilket lokalt følges af mange jægere. For at ophjælpe bestanden har Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning iværksat en forvaltningsplan for agerhøne (se nedenfor). Desuden er dette initiativ fulgt op af lokale markvildtlav etableret på foranledning af Danmarks Jægerforbund.

Vurdering af gældende jagttid

Det er ikke muligt at vurdere indflydelsen af jagt på bestanden af vildtlevende agerhøns, idet der udsættes et stort antal opdrættede fugle, p.t. mellem 20.000 og 70.000 (Christensen & Kahlert 2011). I data for forekomst og jagtudbytte kan der ikke skelnes mellem opdrættede og vilde fugle. Udsætninger påvirker formentlig den geografiske fordeling af jagtudbyttet), om end der også er en sammenhæng mellem tætheder af vilde agerhøns og jagtudbytte (Noer m.fl. 2009). Jagttiden for agerhøne blev fra jagtsæsonen 2011/12 afkortet med 14 dage, således at den aktuelt strækker sig over én måned.

Naturstyrelsen har anmodet DCE om at vurdere, om bestandsniveauet kan bære en udvidelse af den nuværende jagttid med en måned. Da der kun er gået tre år, siden den sidste jagttidsændring fandt sted, er det for tidligt at vurdere, om bestandsfremgangen er reel og varig, og dermed om bestanden kan tåle en udvidelse af den gældende jagttid.

Jagt på agerhøne i områder med små tætheder anses ikke for bæredygtig, og den generelle anbefaling er, at jagt frarådes i områder med under 20 efterårsfugle/km2 (Christensen & Kahlert 2011). Naturstyrelsen har i 2012 udarbejdet en forvaltningsplan for agerhøne, hvis målsætning er, at arten fortsat skal være almindelig og udbredt i Danmark og fortsat have status som ikke truet på rødlisten (Naturstyrelsen 2012). Forvaltningsplanens virkemidler er at forbedre levestederne ved at forøge fødeudbuddet, at forøge artens muligheder for at søge skjul mod rovdyr, at give retningslinjer for den jagtlige udnyttelse og at lave graduerede målsætninger for lokale agerhønebestande. Forvaltningsplanen er under implementering med etablering af markvildtlav spredt over det meste af landet (56 i maj 2016 omfattende et areal på 2.028,6 km2, oplyst af Danmarks Jægerforbund).  Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at vurdere effekten (Rasmussen 2015), men da det samlede landbrugsareal i Danmark udgør 28.442 km2 (Danmarks Statistik 2016), og det således blot er 7,2 %, der er omfattet af markvildlav, er det uvist, om indsatsen er omfattende nok til at sikre en markant fremgang for agerhøne i Danmark.