Ilder

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Ilderen er udbredt i hele landet bortset fra større øer som Bornholm, Læsø, Samsø, Ærø og Fanø samt de fleste mindre øer (Hammershøj m.fl. 2007, Elmeros m.fl. 2015a). Arten er ikke knyttet til bestemte habitattyper, men den træffes ofte i vådområder. Den forekommer desuden regelmæssigt nær bebyggelse i det åbne land.

Den eneste systematiske registrering af ilder sker via Vildtudbyttestatistikken. Der er sket et markant fald i udbyttet af ilder fra 1950’erne frem til 1990’erne. Faldet i udbyttet af ildere skyldes formentlig en generel bestandstilbagegang på grund af forringelse af artens levesteder og -vilkår i mange vådområder og vandløb samt gennem intensivering af arealudnyttelsen, stigende vejtrafik og kemisk bekæmpelse af gnavere (Elmeros m.fl. 2015b). Siden 1990’erne har udbyttet af ilder fluktueret uden en stigende eller faldende tendens. Over de sidste 10 og 5 jagtsæsoner er der en svagt faldende tendens i udbyttet af ilder, dog ikke statistisk signifikant.

Udbyttestatistikken for ilder har begrænset værdi som indikator for bestandsstatus og -udvikling og geografiske forskelle i tætheden, da der ikke foreligger informationer om reguleringsindsatsen. De årlige antal af ildere, der i perioden 2004-2013 blev indleveret til zoologiske konservatorer, museer og forskningsinstitutioner og indrapporteret på citizen science-platforme, fx DOFbasen, er ikke korreleret med vildtudbyttet (Elmeros m.fl. 2015a).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Ilderen var jagtbar i Danmark indtil 1982. Siden har det været tilladt at regulere ilder hele året vha. skydevåben og fælder uden forudgående tilladelse i og omkring bebyggelse, forsvarlige indhegninger med fjerkræ, indhegnede haver og pelsdyrfarme. De højeste tætheder af regulerede ildere er indberettet fra kommunerne på Sjælland og Fyn.

Nedlæggelsesmåned blev indberettet for 689 ildere i jagtsæsonen 2014/15, svarende til 75,1 % af det samlede ilderudbytte. Af disse blev 90,4 % nedlagt i månederne september-januar.

Bestandsstørrelse og -udvikling for ilder er ukendt, men den fluktuerende udbyttestatistik vurderes at afspejle en relativt stabil bestand med svagt vigende tendens. Regulering efter gældende bestemmelser på de begrænsede lokaliteter har næppe væsentlig betydning for ilderbestandens status på landsplan. Et højt lokalt reguleringstryk kan dog formentlig have en begrænsende effekt.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Ilders naturlige levevis medfører, at den udnytter forskellige tilgængelige fødekilder i landskabet. Ilder kan prædere på fjerkræ i hønsehuse og på vildtfugle på opdrætspladser, hvis de har adgang til disse.

I forbindelse med bekæmpelse af amerikansk mink sker der bifangst af ilder. Bifangsten kan have negativ effekt på ilderbestanden i områder med intensiv bekæmpelse af amerikansk mink, hvis der benyttes slagfælder.

Kemisk bekæmpelse af rotter og mus med antikoagulante rodenticider i og omkring bygninger medfører, at næsten alle rovdyr eksponeres sekundært for giftstofferne ved at æde forgiftede rotter og mus (Elmeros m.fl. 2015b). Elmeros m.fl. fandt giftstoffer i mere end 94 % af alle ildere, og i 38 % blev giftstofferne målt i koncentrationer, der kan være dødelige for mårdyr. Betydningen af den udbredte forgiftning på ilderens bestandsstatus og -dynamik kendes ikke.

Trafikintensiteten på vejnettet er fordoblet siden ilderen blev fredet (www.vd.dk). Der foreligger ingen estimater af betydningen af trafikdrab på ilderens bestandsstatus.

Ved regulering af voksne hunner i ilderens yngletid skal afhængige unger eftersøges og aflives. I hvilket omfang, det sker og lykkes, er ukendt. Afhængige unger kan forventes i perioden maj-august (Kristiansen m.fl. 2007). Med den begrænsede regulering i sommermånederne under det nuværende reguleringstryk  har det dog næppe betydning for rekrutteringen til bestanden.

Ilderen er opført på Habitatdirektivets bilag V. Jf. direktivets artikel 17 skal artens bevaringsstatus vurderes ud fra overvågningsdata på udbredelse, forekomst og bestandsudvikling. På baggrund af udbredelsen af ilder ifølge Vildtudbyttestatistikken blev artens bevaringsstatus vurderet som gunstig i de to biogeografiske regioner i Danmark, selvom bestanden er væsentligt lavere end tidligere (Fredshavn m.fl. 2014).

Vurdering af eventuel jagttid

Uden viden om de kumulative effekter af de negative presfaktorer og trusler på ilderbestandens status og dynamik kan det ikke vurderes, om et eventuelt større udtag af bestanden ved jagt vil være bæredygtig. Hvis en generel jagttid åbner op for jagt og fangst af ilder overalt i landskabet, ikke mindst i områder med intensiv fangst af amerikansk mink, kan udbyttet stige markant.