Sildemåge

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Der forekommer tre racer af sildemåge i Danmark, som alle har forskellig status og bestandsudvikling. Den baltiske sildemåge Larus fuscus fuscus har sin primære yngleudbredelse i Østersøen. Bestanden er opgjort til 53.000-81.000 individer og er sandsynligvis faldende (Nagy m.fl. 2015). Bestanden af nordsøsildemåge L. f. intermedius er opgjort til 566.000-699.000 individer og er stigende. Bestanden af den tredje underart, britisk sildemåge L. f. graellsii, er opgjort til 562.000-603.000 individer og er faldende (Nagy m.fl. 2015).

Alle tre racer yngler i Danmark, og den samlede danske ynglebestand er forsigtigt opgjort til 5.700 par i 2015 (Therkildsen & Bregnballe 2016.). Med undtagelse af nogle få par af racen fuscus (6-8 par i 2011, Nyegaard m.fl. 2014) udgøres ynglefuglene i Danmark af fugle tilhørende racerne intermedius og graellsii, som primært yngler i Kattegatområdet og i Vestjylland. Racen fuscus yngler endnu med nogle få par på Bornholm, Christiansø og Saltholm, men antallet går fortsat tilbage. Hovedparten af de nordeuropæiske sildemåger trækker til vinterkvarterer i Middelhavs­området og det nordlige Afrika relativt tidligt på efteråret, hvilket specielt gælder for den østlige race fuscus (Bønløkke m.fl. 2006). Et stigende antal, specielt fugle af racen graellsii, opholder sig dog i den sydlige del af Nordsøen i vinterperioden (Skov m.fl. 1995).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Sildemågen blev jagtfredet i 2014. I 2012 og 2013, hvor jægerne har angivet artsspecifikke udbytter, blev der indberettet hhv. 5.200 og 6.800 sildemåger, svarende til 24-26 % af det samlede antal måger. I 2012 og 2013 blev der indberettet to nedlagte sildemåger per nedlagt svartbag, men i vingeundersøgelsen var forholdet derimod én sildemåge per 18 svartbage i perioden 1990-2013 (sildemåge N=74; svartbag N=1.331). Dette indikerer, at jægernes indberetninger i væsentlig grad overestimerer udbyttet af sildemåger i de to seneste jagtsæsoner. Frem til fredningen i 2014 blev det årlige udbytte af sildemåge vurderet til at udgøre 200-300 fugle (Christensen m.fl. 2013). Vurderet på fordelingen i vingeundersøgelsen 2009-2011 udgjorde sildemåge en andel på ca. 2 % af udbyttet af de tre store mågearter.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Sildemåge står på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II/del B som potentielt jagtbar i Danmark, og dermed er det muligt at genindføre en jagttid.

Sildemåge er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a). Den baltiske Flywaybestand L. f. fuscus i nordøst Europa er imidlertid listet i kategori A3c under Vandfugleaftalen (AEWA 2015), hvilket betyder, at arten aktuelt ikke må jages i henhold til aftalens handlingsplan.

Flywaybestandene af de andre to racer intermedius og graellsii er begge listet i kategori C1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2015).

Sildemåge havde frem til 2013 en generel jagttid i Danmark fra 1. september - 31. januar, men for at beskytte ynglebestanden af den baltiske race har arten siden 2007 været fredet i det sydøstlige Danmark i september og oktober syd for 56° N og øst for 10° 50’ Ø. For at undgå muligheden for forveksling med andre mågearter omfattede denne lokalfredning også sølvmåge og svartbag.

En eventuel indførelse af jagt på måger i Danmark vil medføre forvaltningsmæssige udfordringer. Som det fremgår af den manglende overensstemmelse mellem artsfordelingen i hhv. vingeundersøgelsen og Vildtudbyttestatistikken er der problemer med artsbestemmelsen af mågerne. Sikker artsbestemmelse af både unge og gamle sildemåger vil normalt kræve et meget indgående artskendskab og optimale observationsbetingelser. Gamle sildemåger kan til forveksling ligne gamle svartbage og specielt ungfuglene kan ligne ungfugle af både svartbag og sølvmåge. Udbyttet af sildemåge er på grund af sin beskedne størrelse i forhold til sølvmågeudbyttet særligt følsomt i forhold til fejlbestemmelser, og det vil påvirke Vildtudbyttestatistikkens evne til at vise afskydningen og dermed dens værdi som indikator for bestandsudviklingen.

Det vides ikke, om det forekommer i Danmark, at ynglende sildemåger har direkte negativ indflydelse på yngleforekomsten af andre arter af ynglefugle (Therkildsen & Bregnballe 2016).

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at vurdere, om jagtfredningen af store måger siden 2014 har haft betydning for disses påvirkning af andre fuglearter.

Bedømt ud fra ringmærkningsdata var en stor andel af de store måger, der førhen blev nedlagt i Danmark, vintergæster fra nordligere yngleområder (Bønløkke m.fl. 2006), men præcist hvor store andele, der var henholdsvis danske og udenlandske måger er usikkert. Det vurderes dog at problemer med prædation fra store måger og andre påvirkninger af danske ynglefugle ikke løses ved en generel jagttid. Benyttelse af en målrettet regulering på de ynglesteder, hvor de store måger forårsager problemer, vurderes at være en mere effektiv fremgangsmåde til at beskytte andre arter af ynglefugle.

Vurdering af eventuel jagttid

Der er for indeværende ingen jagttid på sildemåge. Den tidligere jagttid, med en specifik særfredning af måger i september og oktober i det sydøstlige Danmark, vurderes som værende effektiv overfor utilsigtet nedlæggelse af den baltiske race af sildemåge. Indførelse af jagt på sildemåge vil sandsynligvis ikke have konsekvenser for bestanden. En særfredning i Sydøstdanmark i september og oktober vurderes dog nødvendig i forhold til at beskytte ynglende og gennemtrækkende individer af baltisk sildemåge.

Det kan konstateres, at selvom jagten på de store arter af måger måske påvirkede overlevelsen blandt unge og gamle fugle, har jagt kun haft en svagt dæmpende effekt på vækstraten i de danske ynglebestande. Ynglebestanden af sildemåge i Danmark voksede således lineært fra 1.100 par i 1972 til omkring 5.000 par i 2010, på trods af jagt (jf. Therkildsen & Bregnballe 2016).

Indførelse af en jagttid på sildemåge vil sandsynligvis medføre en afskyd­ning på niveau med udbyttet frem til fredningen i 2014 på nogle få hundrede fugle årligt. Det forventes, at en jagttid vil kunne dæmpe væksten i bestanden i mindre omfang, men ikke nødvendigvis mærkbart.

En jagttid vil sandsynligvis ikke ændre behovet for at kunne regulere sildemåge, da behovet for regulering af skadevoldende måger ikke altid er sammen-faldende med jagtsæsonen.