Hættemåge

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Hættemågen er en almindelig ynglefugl i Danmark. De fleste danske hættemåger er trækfugle og 85% af genmeldingerne af ringmærkede fugle i vinterperioden er fra udlandet. Efterårstrækket begynder tidligt, allerede i juli ligger gennemsnitspositionen for genmeldte unge hættemåger uden for Danmark, mens det for ældre fugle først er tilfældet i august (Bønløkke m.fl. 2006).

Trækket fra de fennoskandiske og baltiske ynglebestande passerer Danmark, og større antal af disse fugle overvintrer her i landet. Der er også genmeldinger af fugle fra det nordvestlige Rusland (Bønløkke m.fl. 2006). Hættemåger fra Rusland optræder især i november-marts.

I starten af 1960'erne blev den danske ynglebestand vurderet til ca. 400.000 par, men siden da er bestanden gået meget tilbage. I år 2000 blev ynglebestanden i Danmark skønnet til ca. 110.000-125.000 par (Birdlife International 2004). En lignende udvikling har fundet sted i andre nordeuropæiske lande. Også den svenske bestand er mere end halveret inden for de seneste årtier.

Den samlede ynglebestand i Danmark, Fennoskandien og Baltikum blev opgjort til 347.000-522.000 ynglepar omkring år 2002 (Birdlife International 2004). Det vil svare til en efterårsbestand på 1.000.000-2.000.000 individer. Den russiske ynglebestand, der sammenlagt er på 200.000-500.000 par (Birdlife International 2004), er ikke indregnet i tallene, fordi det er uvist, hvor stor en del af den samlede bestand der overvintrer i Danmark. Trods omfattende tilbagegang over en længere årrække er bestandene af hættemåge således fortsat store.

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Jagttid

Hættemåge blev fredet i 1994. Indtil da var jagttiden 1. 9. til 29.2.

Jagtudbytte

Jagtudbyttet for hættemåge har været slået sammen med udbyttet for de andre jagtbare mågearter. Ud fra vingeundersøgelserne blev det estimeret, at der i sæsonerne 1990/91-1993/94 blev nedlagt hhv. 33.000, 17.000, 15.000 og 10.000 hættemåger.

Jagtens indflydelse på bestanden

Det er vanskeligt at vurdere jagtens bidrag til de tilbagegange, der har været i ynglebestandene. Betydningen af den ekstra dødelighed, som jagten har påført bestandene, afhænger af årsagerne til nedgangene, jf. Fig. 3.5.4. Der er indikationer på, at tilbagegangene i det mindste i nogle af yngleområderne kan skyldes et reduceret fødeudbud i yngletiden, i nogle områder som følge af omlægninger af landbruget, der bl.a. har betydet, at færre marker pløjes om foråret. I sådanne tilfælde har jagten næppe haft væsentlig betydning for, hvor kraftig bestandstilbagegangen har været. Samtidig har udbyttet været beskedent sammenlignet med det antal hættemåger, som har gjort brug af Danmark i jagtsæsonen, og sammenlignet med størrelsen af de gennemtrækkende og overvintrende ynglebestande.

Vurdering af eventuel jagttid

Hættemåge er på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag II/2. Belgien, Danmark, Tyskland, Estland, Spanien, Ungarn, Østrig, Slovakiet og Sverige kan give arten jagttid. Hættemåge har ingen jagttid i Sverige.

Ynglebestandene af hættemåge er i tilbagegang i alle de lande, hvorfra de trækkende og overvintrende gæster i Danmark kommer (Birdlife International 2004, Bønløkke m.fl. 2006). Det kan derfor ikke udelukkes, at en jagtmortalitet vil være additiv. Går man ud fra de tidligere udbyttetal, må det dog forventes, at en eventuel jagttid fra fx 1. september til 31. december vil resultere i et jagtudbytte svarende til det gennemsnitlige udbytte over de sidste fire år, hvor arten havde jagttid i Danmark. Prognosen er dermed, at der i gennemsnit ville blive nedlagt færre end 20.000 hættemåger om året. Dette udbytte er forholdsvis begrænset set i forhold til størrelsen af ynglebestandene.

Faldende udbud af føde i yngletiden kan være en væsentlig årsag til tilbagegange i dele af bestandene, og i det omfang, dette er tilfældet, vil påvirkningerne af ynglebestandene kunne svare til de scenarier, der er diskuteret i jagttidsrevisionsrapporten. Med et forholdsvis begrænset udbytte i forhold til bestandsstørrelserne må det derfor vurderes, at genindførelse af en jagttid i Danmark sandsynligvis ikke vil føre til, at bestandene kommer til at falde til et væsentligt lavere niveau end ellers. Manglen på sikker viden om årsagerne til bestandenes tilbagegang betyder imidlertid, at denne vurdering repræsenterer et ”best possible case”- scenarie.

I tilfælde af, at man vælger at give hættemåge en jagttid, vil en sådan kunne indføres uden nogen egentlig overgangsperiode.