Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Vibe

Forekomst og bestandsudvikling

Viben er en almindelig ynglefugl i Danmark. Arten yngler i de fleste dele af Europa, og overvintringsområderne findes i Vesteuropa, fra Danmark mod sydvest til Frankrig og Den Iberiske Halvø og Nordafrika (Marokko, Algeriet og Tunesien). Den danske ynglebestand trækker relativt sent. Trækket påbegyndes i september, hvor de første genmeldinger af danske viber findes i udlandet, men først i november ligger den gennemsnitlige position af genmeldte danske viber SV for Danmark. Ringmærkninger viser, at fugle fra de fennoskandiske og baltiske lande passerer Danmark på efterårstrækket (Bønløkke m.fl. 2006).

Den danske ynglebestand er vurderet til 30.000-45.000 par (Birdlife International 2004). Optællinger af ynglefugle viser faldende antal gennem en længere periode, og bestandsindeks er aktuelt ca. 30% af værdien i 1970’erne (Heldbjerg & Eskildsen 2008). Tilbagegangen har dog indtil videre ikke været stor nok til at påvirke vibens placering på rødlisten. På den danske rødliste er vibe vurderet som "ikke truet".

Den samlede europæiske bestand er vurderet til 5,1-8,4 mio. fugle, og til at være faldende (Wetlands International 2006, Delany m.fl. 2009). Tallet omfatter dog alle NV-europæiske bestande. De bestande, der passerer Danmark på efterårstræk, omfatter aktuelt 185.000-335.000 ynglepar (Birdlife International 2004), hvilke må antages at svare til en efterårsbestand på ca. 700.000-1.250.000 individer. Bestandene er generelt i kraftig tilbagegang (Birdlife International 2004, Delaney m.fl. 2009). I fx England halveredes bestanden mellem 1987 og 1998 (Delany m.fl. 2009). Vurderingerne af bestandstrends i de områder, hvis vibebestande trækker gennem Danmark om efteråret, varierer dog. Birdlife International (2004) vurderede, at de svenske og finske bestande var stabile, mens Delany m.fl. (2009) omtaler dem som værende i tilbagegang.

I ”Vejledning om jagt” vurderes vibe at have ugunstig bevaringsstatus, med angivelse af det franske ONC (Office Nationale de la Chasse) som kilde. Der er ikke oplyst nogen nærmere årsag til vurderingen, ud over at arten er opført under overskriften ”Local”.

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten