Ræv

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Ræven forekommer over hele landet, med undtagelse af en række mindre øer, men har dog været erklæret uddød på Bornholm i de seneste 25 år som følge af ræveskab. De fleste danske rævebestande har været ramt af ræveskab inden for de sidste tre årtier, på Bornholm og i Jylland fra midten af 1980’erne og på Sjælland fra 2003. Sygdommen er nu næsten forsvundet fra Jylland, men der forekommer stadig sporadiske tilfælde, især i Nordjylland. Målt på jagtudbyttet har udbruddet på Sjælland indtil videre kun haft mærkbare effekter på bestanden i de nordligste kommuner (Christensen m.fl. 2013). I 2014 er der på DTU-Veterinærinstituttet fundet skab i seks indleverede ræve – fra Jylland og Sjælland (Chriél m.fl. 2014).

Yderligere har hvalpesyge gjort et alvorligt indhug på rævebestanden. 31 ræve er undersøgt for hvalpesyge på DTU-Veterinærinstituttet, hvoraf de 11 var smittet med den dødelige virus. Smitten har nu raset i fire år i hele Jylland, og i 2014 blev den især fundet i Østjylland. Sygdommen blev første gang diagnosticeret hos en ræv, der blev fundet død i marts 2012, hvorefter sygdommen i løbet af året spredte sig op gennem hele Jylland (Chriél m.fl. 2014).

Indekset for ræv i DOF’s punkttællinger i perioden 1984-2014 viser en signifikant tilbagegang for forårsindekset, men ingen signifikant fremgang eller tilbagegang for vinterindekset (Nyegaard m.fl. 2015).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

I alt 15.108 jægere har i jagtsæsonen 2014/15 indberettet 31.132 nedlagte ræve. Der er således sket en øgning af jagtudbyttet af ræv fra jagtsæsonen 2013/14 (26.295 individer) til jagtsæsonen 2014/15, hvilket sandsynligvis skal ses på baggrund af det store fald i udbyttet i 2013/14 på grund af hvalpesyge (Asferg 2015). Jagtudbyttet har været svagt faldende gennem de seneste 20 år. Som det fremgår af figuren, har tilbagegangen været større i de seneste 5 år, men dog ikke statistisk signifikant. Der nedlægges ræve i stort set alle landets kommuner. Jagtudbyttet er størst i den nordvestlige del af Sjælland og lavest i den nordvestlige del af Jylland.

Der blev indberettet nedlæggelsesmåned for i alt 10.867 ræve i jagtsæsonen 2014/15, svarende til 35,0 % af det samlede antal nedlagte ræve. Omkring 83 % af udbyttet blev nedlagt inden for jagttiden, dvs. september-januar måned.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Som følge af sin naturlige levevis som rovdyr kommer ræven ofte i konflikt med mennesker. Det afspejles i lovgivningen. Dels har ræven jagttid i den fulde jagtsæson fra 1 sep til 31 jan, og dels er der en bred vifte af muligheder for regulering uden for jagttiden. I perioden 1 jun - 29 feb må ræven uden forudgående tilladelse reguleres med skydevåben og fælder i og omkring forsvarlige indhegninger med frilandsgrise og fjerkræ, bebyggelse og pelsdyrfarme. I samme periode må ræven fanges i fælde på ejendomme, hvor der er gennemført biotopplaner. Rævehvalpe må reguleres uden for rævegrave i perioden 1 jun - 31 aug, og endelig må ræven reguleres i februar måned i egne, hvor den volder skade på den øvrige fauna, men det er ikke angivet nærmere, hvordan udtrykket ”volder skade” skal forstås. Regulering med skydevåben kan ske i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. 

Vurdering af gældende jagttid

Ved den seneste jagttidsrevision i 2014 blev jagtens indflydelse på ræven vurderet som bæredygtig (Christensen m.fl. 2013). Det er meget sandsynligt, at jagten og reguleringen kan have en begrænsende effekt på bestanden i lokale områder, hvis den drives intensivt og vedvarende, hvilket der især er åbnet mulighed for på bl.a. ejendomme med biotopplaner, men disse ca. 250 ejendomme udgør kun en beskeden del af landets samlede areal. På landsplan vurderes rævebestanden p.t. at kunne bære det aktuelle jagt- og reguleringstryk.