Vibe

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Viben er en almindelig ynglefugl i Danmark. Arten yngler i de fleste dele af Europa, og overvintringsområderne findes i Vesteuropa, fra Danmark mod sydvest til Frankrig og Den Iberiske Halvø og Nordafrika (Marokko, Algeriet og Tunesien). Den danske ynglebestand trækker relativt sent. Trækket påbegyndes i september, hvor de første genmeldinger af danske viber findes i udlandet, men først i november ligger den gennemsnitlige position af genmeldte danske viber SV for Danmark. Ringmærkninger viser, at fugle fra de fennoskandiske og baltiske lande passerer Danmark på efterårstrækket (Bønløkke m.fl. 2006).

Den danske ynglebestand er vurderet til 30.000-45.000 par (Birdlife International 2004). Optællinger af ynglefugle viser faldende antal gennem en længere periode, og bestandsindeks er aktuelt ca. 30% af værdien i 1970’erne (Heldbjerg & Eskildsen 2008). Tilbagegangen har dog indtil videre ikke været stor nok til at påvirke vibens placering på rødlisten. På den danske rødliste er vibe vurderet som "ikke truet".

Den samlede europæiske bestand er vurderet til 5,1-8,4 mio. fugle, og til at være faldende (Wetlands International 2006, Delany m.fl. 2009). Tallet omfatter dog alle NV-europæiske bestande. De bestande, der passerer Danmark på efterårstræk, omfatter aktuelt 185.000-335.000 ynglepar (Birdlife International 2004), hvilke må antages at svare til en efterårsbestand på ca. 700.000-1.250.000 individer. Bestandene er generelt i kraftig tilbagegang (Birdlife International 2004, Delaney m.fl. 2009). I fx England halveredes bestanden mellem 1987 og 1998 (Delany m.fl. 2009). Vurderingerne af bestandstrends i de områder, hvis vibebestande trækker gennem Danmark om efteråret, varierer dog. Birdlife International (2004) vurderede, at de svenske og finske bestande var stabile, mens Delany m.fl. (2009) omtaler dem som værende i tilbagegang.

I ”Vejledning om jagt” vurderes vibe at have ugunstig bevaringsstatus, med angivelse af det franske ONC (Office Nationale de la Chasse) som kilde. Der er ikke oplyst nogen nærmere årsag til vurderingen, ud over at arten er opført under overskriften ”Local”.

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Jagttid

Arten blev fredet i 1982. Indtil da var jagttiden 1.8. til 31.12.

Jagtudbytte

I de sidste år med jagt på arten blev det årlige udbytte vurderet til 10.000 fugle.

Jagtens indflydelse på bestanden

Bestanden er i tilbagegang og en jagtlig udnyttelse vil kunne forøge den rate, hvormed den går tilbage. I det omfang, tilbagegangen forårsages af tab af ynglehabitat, kan en jagtlig udnyttelse dog godt være bæredygtig.

Vurdering af eventuel jagttid

Vibe er på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag II/2. Belgien, Danmark, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien og Malta må give arten jagttid.

Da vibens efterårstræk ligger relativt sent, må det forventes, at en eventuel jagttid, med start fx 1.9., kan resultere i et udbytte sammenligneligt med de 10.000 fugle, der årligt blev nedlagt i 1960’erne. Den danske bestand trækker også sent, og det må derfor forventes, at fugle fra den danske ynglebestand vil udgøre en ikke ubetydelig andel af udbyttet.

De bestande af vibe, der trækker gennem Danmark om efteråret, er stadig store nok til at de teoretisk vil kunne bære en vis jagtlig udnyttelse. Men de er i tilbagegang, og har været det gennem en længere årrække. Ved eventuelle overvejelser om genindførelse af en jagttid må det tages i betragtning, at en jagtlig udnyttelse vil kunne øge den rate, hvormed bestandene går tilbage – i et omfang svarende til størrelsen af udbyttet. Der findes ingen oplysninger om det samlede europæiske udbytte, men i Frankrig blev der i jagtsæsonen 1998/99 nedlagt 435.000 viber (Landry & Migot 2000).

Viben er let at kende fra andre fuglearter, så der er ingen forvekslingsproblemer. Hvis man ønsker at give viben en jagttid, kan den indføres uden nogen særlig overgangsperiode.