Tyrkerdue

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Tyrkerdue indvandrede til Danmark i 1948 og er nu udbredt i hele landet. Ynglebestanden har været relativ stabil på lang sigt, men tendensen har i den seneste 10-års periode (2005-2014) været negativ med et fald på små 3 % årligt (Nyegaard m.fl. 2015). Opgørelser af vinterbestanden, der i stort omfang omfatter de samme fugle, indikerer et stort fald på 7,7 % pr. år over den seneste 10-års periode og en svagt faldende tendens på lang sigt (Nyegaard m.fl. 2015). På europæisk niveau viser bestanden af tyrkerdue ingen tegn på fald, og en fortsat moderat stigende trend har betydet næsten en fordobling af bestanden i perioden 1980-2013 (PECBMS 2015). Billedet på tværs af Europa dækker dog over en mindre tilbagegang i de nordøstlige egne og en stor fremgang mod sydvest (BirdLife International 2015).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Udviklingen i jagtudbyttet af tyrkerdue i Danmark var signifikant faldende i en 20-års periode fra 1990 til 2010, hvor antallet af nedlagte fugle faldt fra godt 12.000 til 3.000. Siden da er der indikationer, dog ikke signifikante, på en relativ stor stigning i udbyttet på ca. 14 % til det nuværende niveau på godt 5.000 fugle. Den danske bestand af tyrkerdue er udpræget standfugle, og jagten sker derfor hovedsagligt på danske ynglefugle (Fog 1979). Faldet i udbyttet gennem 90’erne og 00’erne afspejler derfor delvist et fald i yngle- og vinterbestanden i samme periode, men antydningen af en stigende tendens for de sidste 5 års udvikling stemmer ikke umiddelbart overens med den faldende bestandsudvikling (Nyegaard m.fl. 2015). Årsagerne bag denne forskel kan ikke umiddelbart forklares, men kan i kraft af timingen for denne ændring muligvis relatere til afskaffelsen af oktoberjagten på ringdue. Starten på den mere intensivt drevne ringduejagt har siden 2011 været sammenfaldende med tyrkerduens jagttid, hvilket kan have medført en stigning i antallet af nedlagte tyrkerduer. Dette understøttes delvist af den geografiske fordeling af tyrkerdueudbyttet, der i de senere år i meget høj grad har afspejlet den geografiske fordeling hos ringdue.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Historisk set har tyrkerdue forvoldt gener omkring åbne kornlagre, på foderpladser for fjerkræ og i forbindelse med forurening og støj nær bebyggelse, hvilket har ført til regulering af arten (Fog 1979). I nyere tid lader disse forhold dog til at være af ringe eller slet ingen betydning.

Vurdering af gældende jagttid

De modsatrettede tendenser i bestandsestimaterne og jagtudbyttet for Danmark gennem de seneste år antyder, at en voksende andel af bestanden nedlægges ved jagt. Flere års data er nødvendige for med sikkerhed at kunne konstatere en stigning i udbyttet, men udviklingen bør følges nøje de kommende år. Både det totale jagtudbytte og antallet af jægere med udbytte er relativt lavt for denne art, men yderligere klarlægning af bestandsudviklingen er nødvendig for at kunne dokumentere, at jagten er bæredygtig på nationalt plan. Den umiddelbare tilbagegang i Danmark afspejler dog en generelt faldende trend for arten i de nordiske lande.