Svartbag

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Svartbag er en spredt forekommende ynglefugl på øer og holme ved de danske kyster. I efteråret træffes et stort antal fugle fra det nordlige Skandinavien på træk, men i vinterperioden er antallet af overvintrende svartbage i danske farvande sandsynligvis under 2.000 fugle. Den samlede nord- og vesteuropæiske bestand vurderes til 340.000-378.000 fugle og som værende faldende (Nagy m.fl. 2015). Antallet af svartbag registreret under de danske vinter-punkttællinger har været svagt - men signifikant - faldende i perioden 1977/78 til 2013/14 (Nyegaard m.fl. 2015).

Den danske ynglebestand af svartbag er forsigtigt opgjort til 3.800 par i 2015 (Therkildsen & Bregnballe 2016). Yngleantallet i Danmark har været jævnt stigende fra ca. 600 par i 1974 over knap 1.900 par i 1996 og til 3.200 i 2010 (Therkildsen & Bregnballe 2016).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Svartbag blev jagtfredet i 2014. I 2012 og 2013, hvor jægerne har angivet artsspecifikke udbytter, blev der indberettet hhv. 2.700 og 3.600 nedlagte svartbage, hvilket udgjorde 12-14 % af samtlige indberettede måger. Det indberettede udbytte af svartbag i de seneste sæsoner er med stor sandsynlighed underestimeret, fordi en del svartbage af jægerne tilsyne­ladende bliver fejlbestemt som sildemåger. Fra 1992 og frem til fredningen i 2014 var jagtudbyttet af svartbag relativt stabilt, dog med en svagt faldende tendens (Christensen m.fl. 2013). Vurderet på fordelingen i vingeundersøgelsen 2009-2011, udgjorde svartbag en andel på ca. 34 % af udbyttet af de tre store mågearter.

Det er usikkert, hvorvidt jægernes indrapporteringer af antal nedlagte svartbage i 2012 og 2013 giver et retvisende billede af udbyttet af arten, da specielt de unge fugle er vanskelige at artsbestemme (se under sildemåge).

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Svartbag er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a).  Den Nordvesteuropæiske Flywaybestand er listet i kategori C1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2015).

En eventuel indførelse af jagt på måger i Danmark vil medføre forvaltningsmæssige udfordringer. Der kan som for de andre mågearter være problemer med artsbestemmelsen, specielt hvad angår de unge fugle. Udbyttet af svartbag er på grund af sin beskedne størrelse i forhold til sølvmågeudbyttet særligt følsomt i forhold til fejlbestemmelser, og det vil påvirke Vildtudbyttestatistikkens evne til at vise afskydningen og dermed dens værdi som indikator for bestandsudviklingen. Derudover ligger der en udfordring i at minimere forvekslingsmuligheden med den baltiske race af sildemåge.

Fra Danmark foreligger der en del eksempler på, at ynglende svartbage kan prædere voksne individer samt æg og unger af andre arter af kystfugle (Therkildsen & Bregnballe 2016).

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at vurdere om jagtfredningen af store måger siden 2014 har haft betydning for disses påvirkning af andre fuglearter.

Bedømt ud fra ringmærkningsdata var en stor andel af de store måger, der førhen blev nedlagt i Danmark, vintergæster fra nordligere yngleområder (Bønløkke m.fl. 2006), men præcist hvor store andele, der var henholdsvis danske og udenlandske måger er usikkert. Det vurderes dog, at problemer med prædation fra store måger og andre påvirkninger af danske ynglefugle ikke løses ved en generel jagttid. Benyttelse af en målrettet regulering på de ynglesteder, hvor de store måger forårsager problemer, vurderes at være en mere effektiv fremgangsmåde til at beskytte andre arter af ynglefugle.

Vurdering af eventuel jagttid

Der er for indeværende ingen jagttid på svartbag. Den tidligere jagttid, med en specifik særfredning i september og oktober i det sydøstlige Danmark, vurderes som værende effektiv over for utilsigtet nedlæggelse af den baltiske race af sildemåge.

Det kan konstateres, at selvom jagten på de store arter af måger måske påvirkede overlevelsen blandt unge og gamle fugle, har jagt kun haft en svagt dæmpende effekt på vækstraten i de danske ynglebestande. Ynglebestanden af svartbag i Danmark er således vokset fra 1.250 par i 1988 til knap 3.200 par i 2010 på trods af jagt (Therkildsen & Bregnballe 2016).

Indførelse af en jagttid på svartbag vil sandsynligvis medføre en afskydning på niveau med udbyttet frem mod fredningen i 2014 på 7.000-10.000 fugle årligt. Det forventes, at en jagttid vil kunne dæmpe væksten i bestanden i mindre omfang, men ikke nødvendigvis mærkbart.

En jagttid vil sandsynligvis ikke ændre behovet for at kunne regulere svartbage, da behovet for regulering af skadevoldende måger ikke altid er sammenfaldende med jagtsæsonen.