Strandskade

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Strandskaden yngler herhjemme langs alle kyster. Mellem 1980 og 1995 begyndte den i stigende omfang at yngle inde i landet (Grell 1998). De danske strandskader er hovedsageligt trækfugle, og selv om trækket påbegyndes i august, forlader hovedparten af fuglene først landet i september og oktober (Bønløkke m.fl. 2006).

Derudover passeres landet om efteråret af trækfugle fra de fennoskandiske og baltiske ynglebestande (Bønløkke m.fl. 2006). Danmark udgør for øjeblikket den nordøstligste del af artens overvintringsområde. De gennemtrækkende bestande påbegynder trækket i juli. Store antal forekommer efteråret igennem.

Den danske ynglebestand blev i 1990'erne vurderet til 7.000-8.000 par (Grell 1998) og til 10.000-14.500 og stigende af Birdlife International (2004). De norske, svenske, finske, og baltiske ynglebestande, der passerer landet på efterårstrækket, udgør tilsammen 50.000 -77.000 ynglepar (Birdlife International 2004), hvilket må antages at svare til en efterårsbestand på 150.000-250.000 fugle. Alle disse bestande er vurderet som enten stabile (Norge, Baltikum) eller stigende (Danmark, Sverige og Finland) af Birdlife International (2004).

Den samlede bestand i Vesteuropa udgør 1.020.00 fugle og bestanden har været i tilbagegang siden midten af 1980’erne (Wetlands International 2006, Delany m.fl. 2009). Nedgangen i den samlede vinterbestand skyldes tilsyneladende en nedgang i den hollandske ynglebestand, der er på 80.000-130.000 par (Birdlife International 2004). Antallet af strandskader, der overvintrer i Danmark, opgives til 45.000-50.000 fugle (Birdlife International 2004).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Jagttid

Arten blev fredet i 1982. Indtil da var jagttiden 1.8. til 31.12.

Jagtudbytte

I midten af 1970'erne udgjorde det årlige udbytte ca. 3.000 fugle (Strandgaard & Asferg 1980).

Jagtens indflydelse på bestanden

Kan ikke vurderes.

Vurdering af eventuel jagttid

Strandskade er på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag II/2. Kun Danmark og Frankrig må give arten jagttid.

Den samlede europæiske bestand er i tilbagegang, uden at årsagerne kendes. De ynglebestande, som en jagtlig udnyttelse i Danmark i givet fald vil omfatte, er dog alle stabile eller i fremgang. Sammenlagt udgør disse bestande minimum 150.000-250.000 individer om efteråret, så bestanden er givetvis af en størrelse, der kan bære en jagtlig udnyttelse.

Det vides ikke, hvilke faktorer der begrænser størrelsen af de skandinaviske ynglebestande, men det mest sandsynlige er, at en eventuel jagtmortalitet vil være additiv. I så tilfælde vil der være en risiko for, at en jagtlig udnyttelse i Danmark vil medføre et indledningsvist fald i bestandsstørrelse. Størrelsen af dette fald vil afhænge af, hvor stor den jagtlige udnyttelse vil være, men hvis den er begrænset til de ca. 3.000 individer, der blev nedlagt årligt før fredningen i 1982, vil det være ret begrænset.

Såfremt man ønsker at give strandskade en jagttid, vil der næppe være behov for en tilvænningsperiode. Jagtlige forstyrrelser vil dog formentlig kunne påvirke antallet af strandskader, der efterårsraster i Danmark, og det vil derfor være nødvendigt at overvåge størrelsen og den geografiske fordeling af jagtudbyttet nøje.