Spidsand

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Den danske ynglebestand af spidsænder er senest opgjort til minimum 25 par og har været faldende siden 1980’erne, men synes at have stabiliseret sig i 2003-2011 (Pihl & Fredshavn 2015). Den danske rastebestand har i oktober i 2010-2014 været på mindst 9.200-14.900 individer (Holm m.fl. 2015). Rastebestanden har været jævnt stigende fra 1980’erne til midten af 1990’erne (Pihl m.fl. 2013), hvorefter den har været stabil/fluktuerende. Størrelsen af den samlede nordvesteuropæiske flywaybestand er senest opgjort til 65.000 fugle. Wetlands Internationals indeksberegninger viser en stigning i bestanden fra 1988 til 2012, dog med et fald i den kortere periode fra 2003 til 2012 (Nagy m.fl. 2014), hvorfor den her vurderes til stigende-stabil. Danmark besøges givetvis også af fugle fra den noget større ynglebestand fra Vestsibirien, der især overvintrer i Vestafrika (Scott & Rose 1996), og som er på 450.000-750.000 fugle og stigende (Nagy m.fl. 2014, 2015).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Jagtudbyttet i Danmark har været faldende fra 1970’erne til i dag, men synes at være stabiliseret på et niveau omkring 6.000 per jagtsæson siden midten af 1990’erne. Spidsand nedlægges fortrinsvis langs Vestkysten, på Fyn, Syd- og Vestsjælland samt Lolland-Falster og Møn, som også er de egne af landet, hvor de største antal af arten normalt forekommer (Clausen m.fl. 2013, Holm m.fl. 2015). Omkring 75 % af spidsænderne nedlægges i september-oktober og resten i november-december, idet kun ganske få nedlægges i januar måned.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Spidsand er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er listet i kategori B1 under Vandfugleaftalen og den vestsibiriske/vestafrikanske i kategori C1 (AEWA 2015). Som alle andre svømmeænder er den følsom over for forstyrrelser forårsaget af jagt, men er blevet tilgodeset af den omfattende udvidelse af reservatnetværket, der skete i 1990’erne (Clausen m.fl. 2013).

Vurdering af gældende jagttid

Såvel jagtudbyttet som bestanden fluktuerer noget fra år til år, men begge har ud fra en gennemsnitsbetragtning været stabile de seneste 20 år, og som nævnt er jagtudbyttet faldet og bestanden steget, hvis man tager et tidsperspektiv tilbage til 1980’erne. Jagten vurderes derfor som bæredygtig, og der er ikke faglige aspekter, der kan begrunde ændringer i jagttiden. Den seneste udvidelse af jagten på fiskeriterritoriet i januar har ikke påvirket udbyttet af arten, da den stort set ikke nedlægges i denne måned.