Sølvmåge

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Sølvmåge er en almindelig ynglefugl i Danmark og træffes året rundt, blandt andet fordi trækfugle fra de store ynglebestande i Norge, Sverige, Finland, Estland og Rusland (Kola-halvøen) optræder igennem efteråret og vinteren. Den samlede nord- og nordvesteuropæiske bestand vurderes til 1,3-1,6 mio. fugle og som værende stabil/fluktuerende (Nagy m.fl. 2015). I Danmark menes der at kunne forekomme op til 500.000 sølvmåger i vinterperioden, afhængig af vintertemperaturen (DOF 2016).

I 2010 ynglede der omkring 86.000 par sølvmåger i Danmark, og siden begyndelsen af 1990’erne har bestanden været i fremgang (Bregnballe & Lyngs 2014). Baseret på en foreløbig opgørelse vurderes det, at bestanden i 2015 var på ca. 100.000 par (Therkildsen & Bregnballe 2016). De danske fugle er både stand-, strejf- og trækfugle, men spredningen uden for yngleperioden sker hovedsageligt inden for Danmark og til vores nærmeste nabolande (Bønløkke m.fl. 2006).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Sølvmåge blev jagtfredet i 2014. I 2012 og 2013, hvor jægerne har angivet artsspecifikke udbytter, blev der indberettet hhv. 13.700 og 16.300 nedlagte sølvmåger, hvilket udgjorde 60-65 % af samtlige indberettede måger. Fra 1992 og frem til fredningen i 2014 viser udviklingen i udbyttet et markant fald fra >30.000 sølvmåger til et stabilt niveau på 15.000-20.000 fugle årligt (Christensen m.fl. 2013). Vurderet på fordelingen i vingeundersøgelsen 2009-2011, udgjorde sølvmåge en andel på ca. 64 % af udbyttet af de tre store mågearter. Det ser således ud til, at Vildtudbyttestatistikken angiver det rigtige niveau for den årlige afskydning af sølvmåger, men der er ingen tvivl om, at det dækker over et antal forkerte artsbestemmelser mellem sildemåge, sølvmåge og svartbag, som i et vist omfang ophæver hinanden (se under sildemåge).

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Sølvmåge står på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II/del B som potentielt jagtbar i Danmark, og dermed er det muligt at genindføre en jagttid.

Sølvmåge er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a), men er på grund af langsom og længerevarende tilbagegang i Europa klassificeret som næsten truet (NT) inden for dette område (BirdLife International 2015b). Den islandske/vesteuropæiske Flywaybestand er listet i kategori B2c under Vandfugleaftalen (AEWA 2015).

En eventuel indførelse af jagt på måger i Danmark vil medføre forvaltningsmæssige udfordringer. Der kan som for de andre mågearter være problemer med artsbestemmelsen, specielt hvad angår de unge fugle, men det synes dog ikke at have nogen betydning for størrelsesordenen af sølvmågeudbyttet (se ovenfor). Derudover ligger der en udfordring i at minimere forvekslingsmuligheden med den baltiske race af sildemåge.

Fra Danmark foreligger der en del eksempler på, at ynglende sølvmåger kan have direkte negativ indflydelse på yngleforekomsten af andre arter af ynglefugle (se fx Bregnballe m.fl. 2015). Ynglende sølvmåger kan prædere æg og unger af andre arter af kystfugle og i sjældne tilfælde også voksne individer af andre arter (jf. Therkildsen & Bregnballe 2016). I de senere år er der registreret flere og flere tilfælde af markant vækst i antallet af ynglende sølvmåger på småøer og holme med det resultat, at andre arter såsom hættemåge og splitterne fortrænges som følge af pladskonkurrence (Bregnballe m.fl. 2015, Therkildsen & Bregnballe 2016).

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at vurdere om jagtfredningen af store måger siden 2014 har haft betydning for disses påvirkning af andre fuglearter.

Bedømt ud fra ringmærkningsdata var en stor andel af de store måger, der førhen blev nedlagt i Danmark, vintergæster fra nordligere yngleområder (Bønløkke m.fl. 2006), men præcist hvor store andele, der var henholdsvis danske og udenlandske måger er usikkert. Det vurderes dog at problemer med prædation fra store måger og andre påvirkninger af danske ynglefugle ikke løses ved en generel jagttid. Benyttelse af en målrettet regulering på de ynglesteder, hvor de store måger forårsager problemer, vurderes at være en mere effektiv fremgangsmåde til at beskytte andre arter af ynglefugle.

Vurdering af eventuel jagttid

Der er for indeværende ingen jagttid på sølvmåge. Den tidligere jagttid, med en specifik særfredning af måger i september og oktober i det sydøstlige Danmark, vurderes som værende effektiv over for utilsigtet nedlæggelse af den baltiske race af sildemåge.

Det vurderes, at den årlige nedlæggelse af >30.000 sølvmåger i Danmark frem til begyndelsen af 1990’erne medvirkede til, at ynglebestanden ikke voksede gennem 1980’erne. Bestanden af sølvmåger i Danmark er imidlertid gået frem igen, og selvom den årlige nedlæggelse af 15.000-20.000 sølvmåger i 1990’erne og frem til 2013 givetvis påvirkede overlevelsen blandt unge og gamle fugle, har jagt højst haft en dæmpende effekt på vækstraten i den danske ynglebestand. På trods af jagt voksede antallet af ynglende sølvmåger i Danmark fra omkring 62.000 par i 1996 til omkring 86.000 par i 2010 (Bregnballe & Lyngs 2014).

Indførelse af en jagttid på sølvmåge vil sandsynligvis medføre en årlig afskydning på niveau med udbyttet frem mod fredningen i 2014 på 15.000-20.000 fugle. Det forventes, at en jagttid vil kunne dæmpe væksten i bestanden i mindre omfang, men ikke nødvendigvis mærkbart.

En jagttid vil sandsynligvis ikke ændre behovet for at kunne regulere sølvmåger, da behovet for regulering af skadevoldende måger ikke altid er sammen-faldende med jagtsæsonen.