Skarv

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Der forekommer to underarter af skarv i Danmark. Mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis) yngler her i landet samt blandt andet i landene omkring Østersøen og syd for Danmark. Storskarv (P. c. carbo) yngler blandt andet langs Norges kyster, og fugle herfra opholder sig i Danmark mellem august og april.

Hovedparten af de danske skarver spreder sig i sensommeren over forholdsvis korte afstande til søer (især ungfugle) og kystområder og optræder da over hele landet. Her opholder de sig nogle uger eller måneder, før de påbegynder det egentlige efterårstræk. Borttrækket begynder for alvor i august, kulminerer i september og fortsætter gennem oktober. Borttræk forekommer dog også i november og i kuldeperioder i december-januar. En vis andel af de danske skarver forbliver i Danmark vinteren over.

Skarver fra udlandet kommer til de danske farvande mellem juli og november, og nogle af disse fugle bliver og overvintrer. I foråret forlader mange af de overvintrende og gennemtrækkende udenlandske skarver Danmark mellem 20. marts og 20. april.

I de senere år har skarverne i stigende grad taget de danske søer og åer i brug, også gennem efteråret og om vinteren.

Bestanden af skarver gik hastigt frem gennem 1980’erne både herhjemme og i udlandet. De europæiske bestande er senest opgjort til 300.000 par P. c. sinensis og 43.000 par P. c. carbo (Bregnballe m.fl. 2014). I Danmark aftog væksten i ynglebestanden hurtigt efter 1991, og i årene 1993-2006 ynglede 36.500-42.500 par. Herefter gik bestanden tilbage, og i 2013 var yngleantallet nået ned på 24.700 par (Fig. 3.3.2.1). I 2014 gik bestanden atter frem, og i 2015 ynglede der 31.500 par i Danmark (DCE upubl., opdateret i forhold til Bregnballe & Nitschke 2015).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Skarv er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a). Både flywaybestanden af mellemskarver og storskarver er listet i kategori C1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2015). Skarv står ikke opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, hvorfor der ikke kan åbnes for en jagttid på arten.

Der har ikke været jagttid på skarv i Danmark siden 1980. Men via bekendtgørelsen om vildtskader har det været muligt at regulere arten.

De mål og fremgangsmåder, der har været anvendt i forbindelse med at forvalte skarvernes yngleforekomst i Danmark og de konflikter, der har været relateret til skarver, har været fastlagt i nationale forvaltningsplaner for arten.

Den seneste forvaltningsplan har været gældende fra 2009 til 2016, og en ny revideret forvaltningsplan vil træde i kraft i løbet af sommeren 2016. I det udkast til en forvaltningsplan, der er sendt i offentlig høring, er den overordnede målsætning uændret, men der er lagt op til, at enkelte nye fremgangsmåder vil kunne tages i brug, såsom i særlige tilfælde at tillade bortskræmning fra overnatningspladser for at begrænse skarvernes prædation på særligt beskyttelseskrævende fiskebestande.

Regulering i yngletiden har næsten udelukkende bestået i at oliere æg i udvalgte kolonier beliggende i områder, hvor der har været særligt store konflikter mellem skarver og fiskeri, og/eller hvor der har været særlige behov for at beskytte lokale fiskebestande (se fx Bregnballe & Nitschke 2015).

Ifølge bekendtgørelsen om vildtskader har ejere af faststående, fungerende fiskeredskaber kunnet få tilladelse til at regulere skarver mellem 1. august og 31. marts.

Skarver har måttet nedlægges inden for en afstand af 1 km fra redskaberne. Ejerne af faststående fiskeredskaber har også haft mulighed for skriftligt at bemyndige en eller flere personer til at foretage reguleringen.

Det har været et vilkår i tilladelserne, at ansøgerne senest fire uger efter tilladelsens udløb har skullet indberette antallet af regulerede individer. Herudover har de jægere, der nedlagde skarver, været forpligtet til – via Vildtudbyttestatistikken – at indberette, hvor mange skarver, de nedlagde.

Der har været en ret betydelig uoverensstemmelse mellem tilbagemeldingen fra reguleringsansøgerne og opgørelserne via Vildtudbyttestatistikken. Ifølge tilbagemeldingerne fra de personer, der fik tilladelser til regulering, blev der i den femårige periode 2010-2014 nedlagt 6.800 skarver i Danmark, hvorimod det nedlagte antal ifølge vildtudbyttestatistikken var 11.400 skarver. Årsagerne til disse uoverensstemmelser er p.t. ikke blevet udredt.

Udviklingen i det antal skarver, som jægerne har indberettet til Vildtudbyttestatistikken, er vist i Figuren til højre. Af figuren fremgår det, at der mellem 1995 og 2009 årligt blev nedlagt 3.000-5.000 skarver i Danmark. Tendensen har været signifikant faldende gennem de seneste 20 år, stærkest fra 2005 til 2014.

Det markante fald i antallet af skarver, der blev indrapporteret som reguleret, indtraf i forbindelse med en ændring i proceduren for tildelingen af tilladelser til at regulere skarv. Fra at fiskere og ejere af dambrug m.fl. havde en generel tilladelse til at regulere skarv, overgik man i august 2010 til et system, hvor hver enkelt fisker årligt – via en hjemmeside - skulle søge om tilladelse til at regulere skarv. Ifølge nogle fiskere betød dette, at en del fiskere, som tidligere regulerede skarver, undlod at søge om tilladelse.

Det er i øjeblikket uklart, i hvilken grad reguleringen af skarver ved fiskeredskaber påvirker udviklingen i ynglebestanden i Danmark. Det skønnes at nedlæggelsen af skarver har haft en vis betydning for de danske skarvers overlevelse, også selvom det tilsyneladende ofte er ungfugle og gæstende skarver fra andre lande, der bliver nedlagt. Men det vurderes også, at reguleringens betydning for ynglebestandens udvikling har været forholdsvis beskeden. Det skønnes relevant at afklare, i hvilket omfang udviklingen i ynglebestanden påvirkes af den regulering, der udføres i Danmark og de lande, som mange af de danske skarver opholder sig i uden for yngletiden.

Vurdering af eventuel jagttid

Skarven er ikke opført på EF-Fuglebeskyttelses-direktivets bilag II, der er listen over arter, som medlemslandene kan indføre jagttid på. Fuglebeskyttelsesdirektivet forhindrer således, at der åbnes for en jagttid på skarven.

Det vurderes, at en eventuel indførelse af en jagttid på skarv i Danmark vil påvirke udviklingen i ynglebestanden, da det forventes, at indførelse af en jagttid vil resultere i en stigning i det antal skarver, der årligt nedlægges i Danmark.