Pibeand

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Pibeand er en meget sjælden og næppe årlig ynglefugl i Danmark og bestanden derfor ikke opgjort i Pihl & Fredshavn (2015). Den danske rastebestand har i oktober i 2010-2014 været på mindst 97.600-195.000 individer (Holm m.fl. 2015). Rastebestanden har været jævnt stigende fra 1980’erne til omkring 1995 (Pihl m.fl. 2013), hvorefter den synes at have stabiliseret sig. Størrelsen af den samlede nordvest­europæiske flywaybestand er opgjort til 1,3-1,5 mio. fugle (Nagy m.fl. 2015). Wetlands Internationals indeksberegninger viser en stigning i bestanden fra 1988-2012, dog med et fald i den kortere periode fra 2003-2012 (Nagy m.fl. 2014), hvorfor den her bedømmes som stigende-stabil. Pibeand er den svømmeand i Europa, hvor der hidtil er fundet den mest klare sammenhæng mellem årlige variationer i bestandsstørrelse og ynglesucces (Fox m.fl. 2016).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Jagtudbyttet fluktuerer en del fra år til år, men har ud fra en gennemsnitsbetragtning været stabilt de sidste 20 år. Pibeand nedlægges især i Vadehavsregionen og i Vestjylland, hvor især Vadehavet og Ringkøbing Fjord de senere år har haft store rastende bestande (Holm m.fl. 2015). Større udbytter (fugle/km2) ses også på Sydvestsjælland, Læsø og Amager, hvor jagtudbyttet givetvis repræsenterer fugle på aftentræk ud fra reservaterne i områderne, der ofte har større rastende antal (Clausen m.fl. 2014). Omkring 70 % af pibeænderne nedlægges i oktober-november, resten i september, december og januar, sidstnævnte med omkring 5 % af jagtudbyttet.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Pibeand er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er listet i kategori C1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2015). Som alle andre svømmeænder er den følsom overfor forstyrrelser forårsaget af jagt, men er blevet tilgodeset af den omfattende udvidelse af reservatnetværket der skete i 1990’erne (Clausen m.fl. 2013).

Vurdering af gældende jagttid

Da både flywaybestanden og rastebestanden i Danmark er stigende-stabil og jagtudbyttet stabilt, vurderes jagten som bæredygtig. Ved de to seneste midvintertællinger i Danmark er der registreret 20.000-62.000 pibeænder (Petersen m.fl. 2010, Pihl m.fl. 2015), hvor det lave antal er fra den relativt kolde vinter 2012/13, og det største antal er fra den milde vinter 2007/08. Jagtudbyttet i 2014/15 var på 40.600 pibeænder, hvoraf 5 % (2.030) blev nedlagt i januar. Her var vinteren ligeledes mild, så hvis man antager, at den overvintrende bestand derfor var på niveau med den optalte i 2008, kan det forsigtigt anslås, at omkring 3 % af den rastende januarbestand blev nedlagt. Aktuelt synes et udtag på dette niveau ikke at begrænse vinterbestanden i Danmark, der har været markant stigende siden midten af 1980’erne (jf. DCE’s indeksberegninger baseret på midvintertællinger af 49 indeksområder, data ikke præsenteret).  Derfor vurderes udvidelsen af jagten på fiskeriterritoriet i januar kun at have begrænset betydning for jagtudbyttet og bestanden.