Knortegås

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Der forekommer to racer af knortegås i Danmark, mørkbuget knortegås (Branta bernicla bernicla) og lysbuget knortegås (B. b. hrota).

Den mørkbugede knortegås trækker fra ynglepladser i Sibirien gennem landet på vej til og fra overvintringsområder i Tyskland, Holland, England og Frankrig. Den samlede Flywaybestand er senest opgjort til 211.000 i januar 2011 (Ebbinge m.fl. 2013), hvorfor det er usikkert, hvordan udviklingen har været i bestandens størrelse de senere år. Den gennemsnitlige ungfugleproduktion, og dermed rekrutteringen af nye individer, har de sidste fire år været på 14,4 %. Det betyder sandsynligvis, at bestanden har været stabil siden 2011, da den årlige overlevelse i bestanden er opgjort til 86 % og dødeligheden derfor er 14 % (Nolet m.fl. 2013 og referencer deri). Den samlede bestand steg fra omkring 15.000 i midten af 1950’erne til omkring 325.000 i begyndelsen af 1990’erne, hvorefter den er faldet men synes at have stabiliseret sig på et lavere niveau på godt 200.000 fugle (Fig. 3.2.5.1). Bestandsnedgangen de senere år forklares ved en kollaps i lemmingbestandene i Sibirien, idet knortegæssene er mere udsatte for prædation fra polarræve i år med få lemminger (Nolet m.fl. 2013). De største antal mørkbugede knortegæs forekommer i Danmark i oktober-november og marts-maj, mens noget mindre antal overvintrer. De største forekomster findes i Vadehavet, det Sydfynske Øhav og fladvandede områder nord og syd for Lolland-Falster og Møn.

Den lysbugede knortegås trækker fra ynglepladser i det østlige Nordgrønland og Svalbard til overvintringsområder i Danmark og det østlige England, hvor typisk halvdelen opholder sig på hver side af Nordsøen om efteråret. Hele bestanden rykker i løbet af januar-februar mod Danmark, hvor hele bestanden er samlet i marts-maj. Den samlede Flywaybestand er senest opgjort til 8.700 fugle i oktober 2015, hvor to gode yngleår i 2014 og 2015 har tilført bestanden ca. 2.900 gæslinger (Fig. 3.2.5.1). Bestanden har været stigende siden begyndelsen af 1970’erne, og rekrutteringen er overordnet set stabil fra 1980 til i dag (Denny m.fl. 2004, opdateret af DCE).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Jagten på knortegæs i Danmark i 1950’erne og 1960’erne var til tider meget omfattende og ikke bæredygtig på den lysbugede knortegås, hvilket bevirkede, at bestanden faldt fra 4000 fugle i midten af 1950’erne til omkring 1600 fugle flere af årene sidst i 1960’erne. En mere omfattende redegørelse for dette er givet af Noer m.fl. (2009). Bekymring for den lysbugede bestand var den primære årsag til, at knortegåsen blev fredet i 1972.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Knortegås står på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II del B som potentielt jagtbar i Danmark, og dermed er det muligt at genindføre en jagttid. Knortegås er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a). Den mørkbugede Flywaybestand er listet i kategori B2b under Vandfugleaftalen, mens den lysbugede bestand er listet i kategori A1c, fordi den er under 10.000 individer (AEWA 2015). Det betyder, at der i princippet kan udøves jagt på mørkbuget, men ikke på lysbuget knortegås.

På grund af risikoen for at forveksle de to racer af knortegås er der i tidligere rapporter foreslået områder, hvor der ikke bør udøves jagt, hvis der genindføres jagt på knortegås. Det gælder de områder, hvor lysbuget knortegås forekommer regelmæssigt i jagtsæsonen fra 1. september til 31. januar. En analyse af data fra 2004-2015 indsamlet i NOVANA programmet og i DOFbasen (for måneder, hvor NOVANA ikke tæller arten) viser, at de lysbugede knortegæs om efteråret (september-november) og i milde vintre (december-februar) stadig næsten udelukkende forekommer i de områder, som Noer m.fl. (2009) påpegede skulle omfattes af en særfredning. Det gælder region Nordjylland og region Midtjylland samt Nordfyns, Esbjerg og Fanø kommuner (Fig. 3.2.5.2). I kolde vintre, hvor de primære rastepladser i Limfjorden og Mariager Fjord fryser til, søger lysbugede knortegæs i stort antal til Lindisfarne og Holland (Percival & Andersen 1998, Koffijberg m.fl. 2013), men mindre flokke er i de senere år også registreret i de indre danske farvande (Fig. 3.2.5.2). Kuldeflugten sker typisk fra midten af december og frem, hvorfor der af hensyn til de lysbugede knortegæs ikke kan anbefales jagt efter den 15. december.

For de mørkbugede knortegæs gælder fortsat vurderingen fra Noer m.fl. (2009), at en bestand på godt 200.000 fugle kan bære en jagt. Dette underbygges af, at der sker en tæthedsregulering, når bestanden er over ca. 200.000 fugle (Nolet m.fl. 2013).

Vurdering af eventuel jagttid

DCE har tidligere vurderet muligheden for at genindføre jagttid på mørkbuget knortegås. I det følgende gengives – i lettere opdateret form – bemærkninger fra Bregnballe m.fl. (2003) og (Noer m.fl. 2009), som DCE vurderer stadig er gældende:

En eventuel genindførelse af jagt på mørkbuget knortegås må nøje overvejes og må i givet fald ske i henhold til en adaptiv forvaltningsplan, der som et minimum tager højde for følgende forhold:

En genindførelse af jagt bør ske under hensyntagen til, at gæssene ikke vil være sky over for jægere i de første år, og at det sandsynligvis vil være forholdsvis nemt at nedlægge mange gæs.

Det må være en forudsætning for en eventuel genindførelse og senere udvidelse af jagten, at bæredygtigheden kan dokumenteres. Derfor skal der foretages en minutiøs årlig opfølgning på jagtudbytte, bestandsstørrelse og ynglesucces i samarbejde med de andre overvintringslande.

Ovenstående to delmål kan søges opnået ved en kortere jagttid end for andre gæs, også fordi bestanden af mørkbugede knortegæs ikke er i vækst (som fx grågås og tundrasædgås), men har været stabil de senere år. I dårlige yngleår trækker de mørkbugede knortegæs tidligt til og igennem Danmark (fra slutningen af september), mens trækket sker noget senere (fra først i oktober) i gode yngleår. En jagttid fra 16. oktober vil således medvirke til, at en jagtlig udnyttelse begrænses først og fremmest til gode yngleår, hvor især unge gæs vil indgå i udbyttet. Som nævnt ovenfor bør jagt ikke foregå efter 15. december. Måske bør der endda overvejes egentlige jagtkvoter, så man starter ud med en meget stram styring af jagtudbyttet.

Det bør undgås, at jagt kommer til at medføre, at gæssenes generelle flugtafstand forøges væsentligt. Dette kan formentlig bedst opnås ved kun at tillade jagt på knortegås fra opankret båd og/eller ved trækjagt.

Jagt bør heller ikke medføre, at gæssene fordrives fra deres naturlige fødesøgningsarealer og fortrækker til dyrkede arealer, hvor de kan forårsage markskader. Umiddelbart er det vurderingen, at oprettelsen af mange nye reservater i 1990’erne samt reservatudvidelsen i Vadehavet i 1998 (jf. Clausen m.fl. 2014) dækker hovedparten af gæssenes rasteområder og må forventes at kunne bidrage i betydeligt omfang til at fastholde gæssene i de nuværende fødesøgningsområder. Der kan dog være områder i Smålandsfarvandet og syd for Lolland, hvor det bør overvejes, om supplerende jagtfrie områder skal udpeges i forbindelse med en eventuel jagttid på mørkbuget knortegås.