Knarand

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Knarand er indvandret som ynglefugl til Danmark i 1930’erne og har været i markant fremgang siden 1970’erne. Ved den første atlasundersøgelse i 1971-1974 blev den registreret som sikker, sandsynlig eller mulig ynglende i blot 47 5x5 km-kvadrater (Dybbro 1976); i 1993-1996 var antallet steget til 147 kvadrater (Grell 1998), og ved den igangværende tredje atlasundersøgelse er knarand efter blot to år (2014 og 2015) registreret i 247 kvadrater (DOFbasen 2016). Bestanden blev vurderet til min. 500 par i 2011 (Pihl & Fredshavn 2015). Den rastende efterårsbestand er ligeledes mangedoblet de seneste 20 år (Fig. 3.1.17.1) og blev i oktober 2010-2014 opgjort til mindst 1.600-3.000 individer (Holm m.fl. 2015). Knarand er en mere udpræget ferskvandsand end de andre svømmeænder, og da oktobertællingerne især foretages i reservater, som ligger i fjorde og brakvandslaguner, er den rastende bestand sandsynligvis meget større. Bestanden i Sverige er ligeledes steget fra under 100 i 1970’erne til 3.000-5.000 fugle i 2011-2014 (Nilsson & Haas 2105). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er senest opgjort til 110.000 fugle og er markant stigende (Nagy m.fl. 2014, 2015).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Knarand blev jagtbar i 1994, og siden da er jagtudbyttet gået markant frem. Arten nedlægges fortrinsvis på Øerne, hvor den også er mest udbredt som ynglefugl (Grell 1998, DOFbasen 2016). Set over en længere årrække er godt 75 % af knarænderne nedlagt i september og oktober, men i den seneste jagtsæson blev større andele nedlagt noget senere og endda helt hen i december-januar. Denne fænologi er dog baseret på et relativt begrænset datagrundlag, hvorfor det ikke kan vurderes, om knarænder nu hyppigere nedlægges sent på efteråret og om vinteren.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Knarand er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er listet i kategori C1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2015). Knarand findes i mindre grad end de andre svømmeænder i reservaterne (Clausen m.fl. 2013), og er måske i mindre grad end de andre svømmeandearter blevet begunstiget af reservatoprettelserne i 1990’erne, men til gengæld mere af naturgenopretninger, der har tilvejebragt mange egnede, lavvandede ferske vådområder med rigelig bundvegetation.

Vurdering af gældende jagttid

Flywaybestanden og den danske yngle- og rastebestand er i fremgang, og et stigende jagtudbytte har indtil videre ikke stoppet udviklingen. Samtidig med tilbagegangen i den danske rastebestand i de seneste år er der også observeret tilbagegang i Sverige, hvor arten ikke er jagtbar. Det vurderes, at udviklingen kan være et resultat af de kolde vintre i 2009/2010, 2011/12 og 2012/13 med deraf forøget dødelighed. Derfor vurderes jagten som bæredygtig. Den seneste udvidelse af jagten på fiskeriterritoriet i januar har næppe væsentlig betydning for jagtudbyttet, da relativt få knarænder overvintrer i Danmark (Petersen m.fl. 2010).