Grågås

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Ynglebestanden af grågås i Danmark har været i kraftig vækst de sidste årtier. DOF’s punkttællinger fra ynglesæsonen angiver en kraftig stigning siden midten af 1990’erne og frem til midten af 2000-tallet, hvorefter antallet har været stabilt (Nyegaard m.fl. 2015). Ynglebestanden blev skønnet til min. 11.000 par i 2011 (Pihl & Fredshavn 2015). Den rastende bestand i Danmark i september steg frem til 2010, men er efterfølgende faldet; den overvintrende bestand er taget kraftigt til fra midten af 1990’erne (foreløbigt maksimum er 133.000 i Danmark i januar 2013; Holm m.fl. 2015), dog fluktuerende afhængigt af vinterens strenghed (Fig. 3.1.29.1). Udviklingen i Danmark afspejler en generel tendens for den nordvesteuropæiske flywaybestand, der er steget fra 200.000 i midten af 1990’erne til 900.000-1.200.000 fugle i 2012 (Fox m.fl. 2010, Nagy m.fl. 2015); på flywayniveau er der ikke tegn på, at bestanden er stagneret eller faldet de senere år, men i Sverige er der observeret en nedgang i antal rastende fugle om efteråret svarende til det i Danmark (Nilsson & Haas 2015). Oven i den generelle bestandsstigning er der også sket en radikal ændring i trækstrategien; hvor grågæssene førhen trak til Spanien for at overvintre, er de i stigende grad begyndt at overvintre i Vesteuropa, hvilket kan have påvirket deres overlevelse positivt og givet dem en bedre ynglesucces (Ramo m.fl. 2015).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Jagtudbyttet har været signifikant stigende de seneste 15 år (5-6 dobling), foreløbigt kulminerende i 2014/15 – og denne udvikling er fortsat til trods for stagnerende antal rastende fugle i Danmark om efteråret. Grågæssene nedlægges især i Nordvest-, Vest- og Sydvestjylland samt på Øerne, hvilket svarer godt overens med efterårsudbredelsen af grågås (Holm m.fl. 2015).

Vingeindsamlingen viser, at før 2014/15 blev mere end 50 % af grågæssene nedlagt i september og første halvdel af oktober. I 2014/15 var jagtudbyttet derimod jævnt fordelt over jagtsæsonen. I januar blev der taget 22 % af udbyttet (mod 5 % i de forudgående år, da jagt kun var tilladt på fiskeriterritoriet i januar). I absolutte tal nedlægges der fortsat et stigende antal gæs i september-oktober, men det stigende antal gæs, der overvintrer, har øget jagtudbyttet markant i november-december, og det er nu fulgt op i januar.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Grågås er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a). Den nordvesteuropæiske flywaybestand er listet i kategori C1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2015).

Vurdering af gældende jagttid

Det er DCE’s vurdering, at grågåsbestanden på landsplan kan bære det aktuelle jagttryk, idet der over en længere årrække har været en stigning i både bestandsstørrelsen og jagtudbyttet. Udvidelsen med januarjagten på landjorden har bidraget betydeligt til at øge jagtudbyttet. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvad der er årsagerne til det faldende antal grågæs, der raster om efteråret. Dels kan det skyldes omfordeling af fugle til nye rastepladser, som ikke er omfattet af NOVANA-programmet, eller forskydninger ud af landet, dels kan det skyldes et stigende jagttryk på den del af bestanden, som står i Danmark. Der nedlægges i dag tæt på 56.000 gæs i forhold til en samlet efterårsbestand i Danmark på ca. 120.000 (hvortil kommer et ukendt antal, som passerer gennem landet). En vurdering kræver en samlet oversigt over bestandsforhold og jagtlig udnyttelse på tværs af de lande, der huser bestanden, og en sådan findes ikke på nuværende tidspunkt. Der er planer om at udarbejde en international forvaltningsplan for bestanden i regi af AEWA, hvorunder jagtens samlede bæredygtighed vil blive vurderet.

Naturstyrelsen og Vildtforvaltningsrådet har ønsket en vurdering af effekten af en jagttid i august. Årets unger af grågæs bliver flyvedygtige i juni (senest juli), og forældrefuglene har afsluttet svingfjerfældningen inden august. Der er således ikke konflikt med Fuglebeskyttelsesdirektivets bestemmelser om, at jagt ikke må finde sted i yngletiden. Tiltræk af grågæs fra Norge finder sted i anden halvdel af august og senere (Nilsson m.fl. 1999). Det betyder, at en jagt i august primært kan forventes at ramme dansk-ynglende fugle. I starten af jagtsæsonen nedlægges en større andel ungfugle end senere i sæsonen (se resultater fra vingeundersøgelsen). Dette vil sandsynligvis også være gældende for august. Ud fra en populationsdynamisk anskuelse, og under antagelse af at jagtdødeligeden overvejende er additiv til naturlig dødelighed, vil denne jagt således have en mindre indflydelse bestandsmæssigt end en forlængelse sidst på sæsonen, hvor der skydes en større andel voksne fugle. Eftersom der er et stort potentiale for jagt på grågås i august, og under antagelse af at jægerne vil udnytte dette, kan augustjagt føre til et betydeligt udbytte, af samme størrelsesorden som udbyttet i september.

Hvis den faldende efterårsbestand er forårsaget af et stigende jagttryk på dansk-rastende fugle, vil jagt i august sandsynligvis bidrage til et yderligere fald. I forhold til den samlede nordvesteuropæiske bestand vurderes dette bidrag imidlertid ikke til at have en betydelig effekt. Hvis faldet i antal om efteråret skyldes en omfordeling, vil effekten af augustjagt være mindre. Hvis der skal tages hensyn til at reducere forstyrrelsen på andre vandfugle forårsaget af jagt i august, kan denne afbødes ved kun at tillade jagt på dyrkede landarealer.

Indtil 1994 havde grågås jagttid i august, hvorefter jagtstarten blev rykket til 1. september. En analyse af DOF’s ynglefugle-punkttællinger på regionalt niveau (tre regioner; viser, at grågåsbestanden var stabil eller faldende i årene 1986-1994, hvorefter bestanden steg i alle tre regioner. Den rastende bestand i september, som er en blanding af danske, norske og svenske grågæs, var stigende i perioden 1984-1994, men stigningsraten steg signifikant efter 1994. Analyserne antyder, at grågåsbestanden i Danmark var holdt i skak af augustjagten, men det er svært at vurdere, om andre forhold også spillede ind på bestandens daværende størrelse. Hvorvidt en genindførelse af jagt i august vil få tilsvarende effekt er svært at forudsige; grågåsen har en langt videre udbredelse i dag end i 1980’erne, hvor den ynglede i forholdsvis få kolonier. Det taler for, at den nuværende bestand vil være mere robust over for jagt i august, men at der er behov for at overvåge udviklingen, hvis der indføres jagttid i august.