Ederfugl

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Ederfugl forekommer i Danmark både som ynglefugl, på træk og overvintrende. Antallet af ynglende ederfugle har overordnet set været stabilt i perioden fra 1990 til 2010, hvor der blev anslået en bestand på omkring 25.000 par, men der har været lokale ændringer med fremgang i nye områder og tilbagegang i ældre kolonier samt markante lokale svingninger pga. udbrud af fuglekolera (Christensen & Bregnballe 2011). Specielt har bestanden på Christiansø i de seneste år været udsat for tilbagegang, hvilket hænger sammen med en flerårig periode med dårlig ynglesucces og med stor dødelighed blandt gamle hunner.

De danske farvande udgør et meget vigtigt raste- og overvintringsområde for ederfugle i den samlede flywaybestand. Modelberegninger har vist, at der i fældeperioden (sensommer) 2006 var ca. 110.000 ederfugle i Kattegat, og i vinterperioden 2008 rastede der ca. 503.000 ederfugle i hele landet (Petersen & Nielsen 2011). Disse modelberegninger er baseret på optællinger fra blot to år, men understøttes af optællingsresultater fra fældeperioden i 2012 og vintrene i 2004 og 2013 (Petersen m.fl. 2006, 2010, Pihl m.fl. 2015).

Den samlede flywaybestand, som omfatter ynglefugle fra Baltikum, Sydnorge, Danmark, Tyskland og Holland, er gået kraftigt tilbage med op mod 50 % i perioden 1990-2010 til det nuværende niveau på 976.000 (Nagy m.fl. 2015). I perioden 1990-2000 blev denne tilbagegang dokumenteret i vinterkvarteret (Desholm m.fl. 2002), mens der blev registreret en markant tilbagegang i antallet af ynglende fugle i den samlede bestand i perioden 2000-2010, som primært kan tilskrives store reduktioner i ynglebestandene i Sverige og Finland (Ekroos m.fl. 2012). Andelen af ungfugle og andelen af gamle hunner blandt ederfugle nedlagt i Danmark har været faldende siden 1990’erne (Lehikoinen m.fl. 2008), hvilket indikerer, at en øget dødelighed blandt hunner og en generelt faldende reproduktion sandsynligvis har været medvirkende årsager til den nedadgående bestandsudvikling.

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Udbyttet af ederfugle har de sidste 20 år været markant faldende, fra godt 100.000 årligt til under 50.000 årligt, men har siden 2011 ligget stabilt mellem 40.000 og 43.000 fugle. Ederfugle skydes primært i det Sydfynske Øhav, bælterne og Kattegat/Ålborg bugt.

Ederfugle skydes gennem hele sæsonen, med en mindre top i starten af oktober og med største antal i januar (og tidligere i februar) måned. I den seneste jagtsæson, hvor der kun må skydes hanner, udgør udbyttet i januar over 50 % af det samlede udbytte.

Begrænsninger i jagten på ederfuglehunner indført i 2004 og 2011 medførte et estimeret fald i udbyttet på hhv. 10.400 og 3.800 hunner per år, og det svarer til, at andelen af gamle hunner i det samlede udbytte er faldet fra 12 % til 7 %. Efter 2014 skydes der ikke hunner.

Frem til omkring 2000 var den generelle tilbagegang i udbyttet af ederfugle i Danmark sandsynligvis mere et udtryk for en nedgang i antallet af ederfuglejægere end for bestandsændringer (Christensen 2005).

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Ederfugl blev i december 2015 oplistet til kategorien næsten truet (NT) på verdensplan (BirdLife International 2015a). Østersø/Vadehavs-flywaybestanden er listet i kategori B2c 2d under Vandfugleaftalen (AEWA 2015), men vil, hvis den globale status ikke ændres i mellemtiden, blive oplistet til A4 ved næste partsmøde i 2018.

Vurderet ud fra kønsfordelingen blandt nedlagte ederfugle har andelen af gamle hunner i ederfuglebestanden været jævnt faldende fra ca. 40 % i perioden før 1995 til det nuværende niveau på under 20 % (2010-2013) (jf. Lehikoinen m.fl. 2008, data fra AU’s Vingeundersøgelser). Sammenholdt med den overordnede bestandsnedgang har det betydet, at der har været forvaltningsmæssig fokus på at beskytte de reproducerende hunner (øge disses overlevelse), hvilket er søgt gennemført gennem indførelse af en kønsdifferentieret jagtbegrænsning i 2004, 2011 og i 2014.

En vurdering af effekten af disse tiltag må afvente fremtidige opgørelser af vinterbestanden og af ynglebestandene indenfor den samlede flyway eller baseres på specifikke detailstudier af hunnernes andel af bestanden i mindre undersøgelsesområder. Efter fredningen af hunnerne vil ændringer i kønssammensætningen ikke mere kunne følges gennem Vingeundersøgelserne.

Baseret på en bestandsmodel for ederfugle er det vist, at den reducerede afskydning af hunner i 2004 og 2011 i teorien vil medføre, at den overordnede tilbagegang på -6,3 % årligt gennem 1990’erne mindskes til hhv. -3,6 % og -1,6 % efter 2004 og 2011 (Christensen & Hounisen 2014). Samme model forudsiger tilsvarende, at den totale fredning af både gamle og unge hunner indført i 2014 vil medføre, at ynglebestanden fremover vil have en svag positiv vækst på 0,7 % om året.

Vurdering af gældende jagttid

Med en jagttid udelukkende på ederfuglehanner fra 1. oktober til 31. januar vurderes det, at den nuværende jagt på ederfugl i Danmark er bæredygtig. Dette begrundes i, at den nuværende kønsfordeling med ca. 80 % hanner afspejler et overskud i bestanden, som vil kunne udnyttes jagtligt uden effekt på bestandens reproduktion. Ensidig jagt på hanner vil være bæredygtigt så længe andelen af hanner i bestanden ikke kommer under den naturlige fordeling på ca. 60 %. Dette forhold bør derfor følges løbende.

Indførelse af jagt på ederfuglehunner vil medføre en øget dødelighed. Ud fra de modelbaserede beregninger, som forudsiger en svagt positiv eller stabil vækst i bestanden opnået ved den gennemførte fredning af hunner, vil selv begrænset jagt føre til, at bestandsudviklingen vil blive negativ.