Canadagås

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Canadagås er ikke hjemmehørende i Europa, men vidt udbredt i USA og Canada. Den blev udsat på De Britiske Øer i 1600-tallet og i Sverige i 1930’erne, og har begge steder i dag etableret sig med store ynglebestande (Bønløkke m.fl. 2006).

Canadagås er en fåtallig ynglefugl i Danmark (25-50 par, Grell 1998), men almindelig vintergæst fra store ynglebestande i Norge og Sverige. Canadagæssene ankommer til Danmark i stort tal i begyndelsen af november og de fleste har forladt landet ved udgangen af marts. Det største antal træffes i Sydøstdanmark (svenske fugle) og i Nordjylland, hvor norske fugle dominerer i Nordvestjylland, mens fugle fra begge bestande forekommer i Nordøstjylland (Bønløkke m.fl. 2006).

Den samlede bestand har været i kraftig vækst. Bestandsstørrelsen opgøres ikke af Wetlands International, fordi det er en ikke-hjemmehørende bestand i Europa, men antallet i Danmark i januar steg jævnt fra begyndelsen af 1990’erne til 2003, hvorefter det atter er aftaget (Fig. 4.3.18). Den svenske vinterbestand er i samme periode vokset fra knap 15.000 til 55.000 individer (Nilsson 2008). Den samlede bestand kan ikke opgøres uden data fra Tyskland, men de aktuelle danske og svenske tal giver en bestand på mindst 65.000 fugle.

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Jagttid

Canadagås har aktuelt jagttid fra 1.9. til 31.1. Den må desuden jages på fiskeriterritoriet til 31.1. og reguleres i perioden 1.2.-29.2. på marker med vinterafgrøder, hvis vildtafværgemidler har vist sig utilstrækkelige.

Jagtudbytte

Det årlige jagtudbytte af canadagæs har været stigende over en længere årrække, og er steget fra omkring 2.000 i første del af 1990’erne til måske 7.000 i dag (gennemsnit af de seneste fem år). De meget store fluktuationer i udbyttet skal tages med forbehold, da de formentlig skyldes tilfældige svingninger i mængden af indsendte vinger fra canadagæs i vingeindsamlingen.

De fleste canadagæs nedlægges i Sydvestsjælland, men kortet repræsenterer formentlig en underrepræsentation af vinger fra Nordjylland og en overrepræsentation af vinger fra Sydøstdanmark. Ringmærkning viser således en mere jævn fordeling af mærkede fugle over de to landsdele (Bønløkke m.fl. 2006).

Alderssammensætningen af udbyttet i 2004/05-2007/08 var 76% voksne gæs og 24% 1.-års fugle. Udbytteandelen af sidstnævnte er faldende, hvilket kunne tyde på, at tæthedsregulerende mekanismer aktuelt påvirker bestandens reproduktion.

Hovedparten af canadagæssene nedlægges i december og januar.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Canadagæs kan forårsage markskader lokalt.

Vurdering af gældende jagttid

Bedømt ud fra de foreliggende tal står det samlede jagtudbytte af canadagås ikke i noget rimeligt forhold til bestandens størrelse. I Sverige, hvor der iht. Svenska Jägareförbundets hjemmeside yngler 28.000 fugle, er det årlige udbytte 20.000, og sammen med udbyttet i Danmark nedlægges altså 22.000-27.000 canadagæs årligt. Ud fra disse tal må det stærkt formodes, at 65.000 er et alt for lavt tal for den samlede bestandsstørrelse.

Omvendt er der sikre indikationer på, at bestanden har været stigende gennem en længere periode, og muligvis endda på et fald i den reproduktive succes som følge af tæthedsafhængighed. Da væksten i bestanden er langt bedre dokumenteret end bestandsstørrelsen, må det derfor vurderes, at jagten efter al sandsynlighed er bæredygtig.

Ud fra en bestandsbiologisk synsvinkel er der derfor ikke grund til at ændre på den gældende jagttid.