Bramgås

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Bramgås forekommer i tre populationer: Den russisk/baltiske bestand, Svalbard-bestanden og den østgrønlandske bestand. Bramgæssene, som passerer gennem Danmark, tilhører den russisk/baltiske bestand, der trækker gennem Østersøen til overvintring i Sydsverige, Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. I starten af 1970’erne begyndte enkelte par at yngle på småøer i Østersøen (ved Gotland og Øland), og i dag findes ynglekolonier spredt i den centrale Østersø. I starten af 1990’erne opstod en koloni på Saltholm i Øresund. Endvidere har bramgås spredt sig som ynglefugl i Holland og Belgien og langs den tyske og danske vadehavskyst.

Den russisk/baltiske bestand talte 40.000-50.000 individer i 1970’erne; i løbet af 1980’erne tog bestanden kraftigt til, og væksten er fortsat frem til i dag i en tilsyneladende eksponentiel stigning (Fig. 3.3.1.1). Der foreligger ikke et samlet bestandsestimat fra de sidste 5 år, men vurderingen, som er baseret på data fra de forskellige overvintringsområder, tyder på, at bestanden i vinteren 2014/15 talte omkring 1,2 millioner individer (K. Koffijberg, SOVON, pers. medd.). Dette antal er sammenstykket af den del af bestanden, der yngler i Nordrusland og er i kraftig ekspansion, samt den del af bestanden, der yngler i Østersøen og sydvest over til Holland og Belgien, og som ligeledes er i kraftig vækst. Det samlede bidrag fra den sydlige delbestand er ikke kvantificeret, men udgør mindst 200.000 individer, hvoraf alene mere end 50.000 fugle yngler i Holland (efter Madsen m.fl. 2015d).

I Danmark findes de vigtigste faste rastepladser i Vadehavet, de vestjyske fjorde, i Limfjordsområdet og Sydøstdanmark, men flokke kan registreres i stort set hele landet. NOVANA-overvågningen viser mere end en 10-dobling i antallet af bramgæs, som forekommer i januar og marts i perioden 2004-2014, om end der er en del år-til-år variation. I de senere år er der i de landsdækkende NOVANA-tællinger registreret op til 110.000-212.000 bramgæs (marts 2012 og 2014) (Pihl m.fl. 2015, Holm m.fl. 2015).

Den danske ynglebestand tæller mindst 3000-4000 par, primært på Saltholm, og et ukendt, men formentlig begrænset antal spredt på andre danske øer; bestanden er steget kraftigt og spreder sig (Nyegaard m.fl. 2014, DCE upubl.).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Bramgås havde jagttid hele året indtil 1959, hvor arten blev totalfredet.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Bramgås er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a). Den russisk-baltiske-Vadehav flywaybestand er listet i kategori C1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2015).

Bramgås er listet på EU-Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, dvs at der ikke kan drives jagt på arten. Der kan gives dispensation til regulering af bramgås, hvor den gør skade på landbrugsafgrøder. Der udstedes dispensation til regulering af bramgås i både Danmark og de fleste andre EU-lande, der huser bestanden. Den har jagttid i Rusland. Det samlede antal nedlagte bramgæs på flywayniveau er ukendt, men beskatningen har ikke forhindret, at den samlede bestand har haft en vækst på ca. 8 % pr. år de sidste årtier.

Vurdering af eventuel jagttid

AEWA (African-Eurasian Waterbird Agreement) har vedtaget et oplæg til at igangsætte et fælles europæisk initiativ til forvaltning af gæs (AEWA MOP 6, resolution 6.4, november 2015). Herunder er det planen at inkludere bramgås, selv om der ikke kan åbnes for jagt på arten i EU med den nuværende listning på bilag I i henhold til EU-Fuglebeskyttelsesdirektivet. I den planlagte forvaltningsplan vil der i første omgang blive fokus på at koordinere indsatsen for at afbøde skader på landbrugsafgrøder, herunder regulering af bramgæs. Målet er at opnå en fælles europæisk tilgang til forvaltningen og en afprøvning af en integreret forvaltning, der afvejer forskellige interesser i arten, og som sikrer dens gunstige bevaringsstatus. Ændring af artens nuværende status vil kræve en politisk beslutning og en europæisk enighed om mål og virkemidler for forvaltning af arten.

En foreløbig, grov beregning viser, at hvis bestanden skal stabiliseres på det nuværende niveau på ca. 1,2 mio. gæs, skal der årligt nedlægges tæt på 100.000 gæs oven i det antal, som allerede nedlægges (Madsen 2015).