Atlingand

Bestands- og jagtforhold

Ovenstående tabel er fra seneste jagttidsrevisionsrapport med arten.

Forekomst og bestandsudvikling

Ynglebestanden i Danmark varierer meget fra år til år, hvilket er beskrevet fra flere af landets vigtigste ynglelokaliteter som Tøndermarsken, Tipperne og Vejlerne (Clausen m.fl. 2016, Thorup & Laursen 2014, Nielsen 2016). Arten er blandt andet afhængig af den lokale nedbørsmængde om foråret og forekommer i størst antal i våde forår (Kjeldsen 2008). Den samlede danske ynglebestand har været faldende siden 1980’erne, dog med en fremgang i perioden fra 1999-2011, og er opgjort til min. 150 par (Pihl & Fredshavn 2015). Artens fænologi i Danmark er bedst beskrevet fra Tipperne, hvor der allerede i september kun ses enkeltindivider (Meltofte & Clausen 2011). Den samlede flywaybestand er senest opgjort til 1,0-1,8 mio. fugle og vurderes som stabil/fluktuerende (Nagy m.fl. 2015).

Referencerne kan findes i Jagttidsrevisionsrapporten

Jagten i Danmark

Jagtudbyttet har været faldende fra begyndelsen af 1970’erne frem til for et par år siden, hvorefter udbyttet synes at være steget, men ingen af de anførte tendenslinjer er signifikante og skal tages med forbehold. Det skyldes blandt andet, at jagtudbyttet af atlingand er relativt lavt, hvorfor opgørelsen af jagtudbyttet både er følsomt overfor tilfældige udsving i de fremsendte vinger samt evt. fejlbestemmelse, hvis jægere forveksler arten med krikand, hvilket forekomst af atlingænder i jagtudbyttet om vinteren tyder på sker. Arten overvintrer i tropisk Afrika, og næsten alle genmeldte fugle ringmærket i Danmark, Sverige og Finland er truffet i Frankrig og Italien eller sydligere allerede fra oktober (Bønløkke m.fl. 2006, Fransson & Petterson 2001, Saurola m.fl. 2013). Den geografiske fordeling af jagtudbyttet fra de seneste tre år tyder på, at de fleste atlingænder nedlægges i Nord-, Midt- og Vestsjælland samt på Møn, Lolland-Falster og Fyn. Omkring 64 % af jagtudbyttet af atling-and falder i første halvdel af september og yderligere 24 % fra midten af september til midten af oktober, de resterende 12 % fra resten af jagtsæsonen.

Forvaltningsmæssige problemstillinger

Atlingand er ikke truet på verdensplan (BirdLife International 2015a). Den vestsibiriske-europæiske-vestafri-kanske flywaybestand er listet i kategori C1 under Vandfugleaftalen (AEWA 2015). Den er rødlistet som ynglefugl i Danmark i kategorien ”Næsten truet” (NT) (Wind & Pihl 2010), hvorfor der ofte er udtrykt en bekymring for, om jagten påvirker den danske ynglebestand.

Vurdering af gældende jagttid

Hovedparten af flywaybestanden trækker syd om Danmark (Grell 1998), således at det kun er en lille del af bestanden, der er eksponeret for jagt i Danmark. Den geografiske fordeling af jagtudbyttet fra de seneste tre år er domineret af områder, der ligger væk fra de større ynglebestande, som findes i Nord- og Vestjylland, ved Vadehavet og på Sydsjælland (Grell 1998). Det vurderes, at jagten er bæredygtig, fordi det er beskedne antal, der nedlægges fra en meget stor flywaybestand. Jagten påvirker næppe den lille danske ynglebestand, fordi fordelingen af jagtudbyttet har et ringe geografisk overlap med artens yngleudbredelse i landet. Udvidelsen af jagten på fiskeriterritoriet i januar siden 2011 har ikke betydning for jagtudbyttet, da arten ikke overvintrer i Danmark.